Anton på 10 år er en stille lidt ængstelig dreng, der sidder tavs i klassen.

Selv om han kender svarene på de spørgsmål, som læreren stiller, tør han ikke svare. Han går i en god klasse, og kammeraterne vil godt lege med ham.

Han er ofte syg med hovedpine og mavesmerter, han forsømmer ofte skolen, især efter ferier, pludselig nægter han at gå i skole, og nu bliver læreren opmærksom på den nemme Anton og kontakter hjemmet.

Forældrene er meget forstående, men også desperate, fordi de ikke aner, hvordan de skal få Anton i skole. Anton tør ikke forlade hjemmet uden sine forældre, er bange for, at de andre griner ad ham, og frygter lejrskolen, fordi han så skal væk hjemmefra i flere dage.

Anton viser tegn på socialangst og separationsangst, og med disse angstlidelser er han faktisk i klemme i behandlingssystemet.

-60-100.000 børn i Danmark i alderen 7-17 år anslås at have angstlidelser.

-Angstlidelser opfattes som ’lettere’ tilstande, så vi finder dem sjældnere i børnepsykiatrien.

-Angst er et normalpsykologisk fænomen, som vi alle kender som en del af barndommens udfordringer, den er ikke sig selv sygelig.

-Man kan godt få angstlidelser, selv om man har haft en barndom uden omsorgssvigt.

-Der findes meget få behandlingsmuligheder for børn med angstlidelser.

Angsten er uomgængelig som overlevelsesmekanisme, den ledsager os som en del af vor mentale væren gennem hele livet til inspiration og forståelse af verden omkring os eller som et tegn på mistrivsel eller psykisk lidelse.

Netop fordi angsten er naturlig, kan det være svært at afgøre, hvordan man skal reagere på børns angst, hvis den antager dimensioner, som gør den mindre ’naturlig’.

Det kunne få omgivelserne til at antage, at angstens diskrete fremtræden hos børn betyder, at den ikke er sundhedsfarlig, den går over, hvilket kan være helt rigtigt. Mange børn har angst, som efter en tid forsvinder uden men.

I den normale udvikling vil forældre til vuggestuebørn f.eks. møde barnets angst, når det skal begynde i vuggestue eller dagpleje. Det lille barn vil klynge sig til sine forældre og vil trives mest frimodigt ved at have dem inden for synsvidde.

Derfor kan de reagere utrøsteligt ved udsigten til, at mor eller far siger farvel til barnet. Det er ofte her, forældrenes egen angst og evne til at udholde en emotionel spænding og kontrollere egne følelser i deres samspil med barnet for første gang bliver testet.

I børnehavealderen udvikler børnene et meget differentieret følelsesliv, de bliver rædselsslagne for fantasifigurer, udklædte mennesker som julemænd og andet, hvilket voksne kan have svært ved at forstå. Børnene elsker rollelege, hvor de kan tage et Batman-kostume på, mens de om natten måske vil få mareridt om at blive forfulgt af den selvsamme fantasifigur.

De små skolebørn vil være i nogen grad være i stand til at fatte begreber, som ses i tv-udsendelser om f.eks. tsunamier, men vil ikke kunne sætte deres betydning ind i en realistisk sammenhæng og kan derfor blive skrækslagne og utrygge, når disse ord begivenheder omtales.

Skolegangen kan give anledning til angst for ikke at kunne honorere faglige eller sportslige krav lige så godt som kammeraterne. Det er ikke altid, børn eller forældre bemærker, at der ligger angst bag en særlig adfærd hos skolebørn.

Danske undersøgelser viser, at angstlidelser er stærkt underrapporterede. Dette har Børnerådet i 2009 kommenteret i sin rapport til FN’s Komité for Barnets Rettigheder om bl.a. mental helse hos børn og unge i Danmark.

Det besluttede en forskergruppe på Københavns Universitet kaldet Copenhagen Child Anxiety Project og Børnerådet at gøre noget ved i fællesskab.

Med udgangspunkt i Børnerådets panelundersøgelser fik forskergruppen lov at analysere Børnerådets data om 7.-klassers mentale og fysiske trivsel, og her har forskergruppen kunnet dokumentere forekomsten af angst og depressive symptomer hos disse elever og endvidere ikke overraskende påvise, at børn med disse symptomer har en langt ringere livskvalitet end børn uden psykiske symptomer.

Børn med angst og tristhed lever et liv, som befinder sig langt fra det gode børneliv, som Børnerådet gerne vil sikre for alle børn. Børnerådet arbejder for børns rettigheder og ifølge FN’s børnekonvention har børn ret til sundhed jf. artikel 24, men hidtil har der ikke været tilstrækkelig bevågenhed på behandling.

Vi mangler midler til at få metoderne implementeret – helst hurtig behandling i barnets eget miljø f.eks. inden for det såkaldte PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne) i samarbejde med skole og forældre. Det kræver, at de professionelle i barnets nærhed, ved PPR, får den nødvendige faglige oprustning til at kunne identificere og tid til at behandle børns angst.

Den gode nyhed fra forskergruppen er, at der findes veldokumenterede metoder til både at identificere angstlidelser hos børn og til at behandle lidelserne. Mange børn med angstlidelser vil fortælle om fysiske gener, fordi begrebet angst for barnet kan være et vanskeligt overbegreb at forstå og sætte ord på. Det er den letteste måde for børnene at redegøre for deres tilstand; følelser er en mere abstrakt størrelse.

Selv voksne kan have svært ved at isolere en følelse fra en fysisk fornemmelse eller en tanke. Barnet siger sjældent: Jeg er bange, men snarere – jeg gider bare ikke, og jeg får ondt i maven, et udsagn, som omsorgsfulde forældre vil reagere på med overbeskyttelse.

I behandlingen bliver børnene ved at øve sig efterhånden opmærksomme på deres egne angstsymptomer og lærer gennem træning og øvelser at blive modige i stedet for at undgå det, som angsten handler om. Det er faktisk ganske effektivt, og virkningen kan oven i købet ofte måles på forbedrede boglige færdigheder.

Uden behandling har angstlidelser betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ud over omkostninger til behandling ses ekstraudgifter til lægebesøg på grund af barnets fysiske klager, forældres fravær fra arbejde, f.eks. når forældrene ser sig nødsaget til at deltage i barnets skoleundervisning for at få barnet i skole, eller de må blive hjemme på grund af deres barns tilbagevendende mavesmerter.

Børn og unge, der lider af angst, vil i højere grad end deres jævnaldrende kammerater risikere at deres naturlige sociale og intellektuelle udvikling forstyrres.

På lang sigt har ubehandlet angst i barndommen alvorlige konsekvenser, da barnet har en forøget risiko for at udvikle angst, depression og misbrug i voksenlivet. Der findes to klinikker, som udelukkende behandler børns angstlidelser som en del af igangværende forskning, Institut for Psykologi i hhv. Aarhus og København.

Den anden gode nyhed er, at man i test kan skelne mellem de forskellige angstlidelser. Anton havde symptomer på en socialangst, som er kendetegnet ved en ekstrem generthed, og at barnet frygter andres vurderinger af sig selv, og hvad det gør.

De andre synes, at jeg er latterlig og pinlig. Barnet vil derfor ofte ikke tale i klassen, vil ikke spise foran andre, vil ikke henvende sig til fremmede etc.

Anton havde måske også separationsangst, som ses ofte hos børn i alderen 6-11 år. Hovedtemaet i separationsangst er frygt for adskillelse fra forældrene.

Specifikke fobier ses også hyppigt i den tidlige skolealder. Her udløses angsten af en specifik situation eller hændelse.

Angsten vil ofte være afhængig af barnets alder, således at frygt for dyr og mørke hyppigt ses hos yngre børn, mens angst for små lukkede rum og det at komme til skade ses hos ældre børn. Flere piger end drenge lider af både separationsangst og specifik fobi.

Overdreven bekymring kan martre børn, det kaldes generaliseret angst. Her frygter barnet en lang række ting og situationer, som det har tendens til at bekymre sig om, ofte i timevis hver dag. Bekymringerne kan handle om stort set alt og skifte karakter efter, hvad det hører og ser – et stormvejr vil måske udvikle sig til en orkan.

Barnet kan også være optaget af bekymringer om egen og familiens sundhed, om præstationer i skolen etc. Børn med generaliseret angst vil desuden have en række fysiske symptomer, f.eks. irritabilitet, koncentrations-vanskeligheder, problemer med at falde i søvn eller muskelspændinger.

Den angsttype, som henvises til psykiatrien, vil være OCD, der består af tvangstanker eller tvangshandlinger, her er symptomerne så belastende at de forhindrer en almindelig dagligdag.

Den traumatiske angst skyldes udefrakommende voldsomme begivenheder, som påføres barnet udefra, og derfor er det ikke den type angst, som adresseres i denne sammenhæng.

Den sidste gode nyhed er, at Børnerådet og Forskergruppen CCAP er gået sammen om at afholde en nordisk konference, som er helliget børns angst. Et sådant fælles værtskab er heller ikke set før.

I morgen vil forskere fra hele verden mødes på Københavns Universitet og præsentere den nyeste forskning om børns angstlidelser og deres behandling. Vores danske sundhedssystem bør også kunne nå angste børn.

I Danmark har vi nu fået adgang til både screeningsinstrumenter og nye behandlingsmetoder, som er dokumenteret virksomme over for børns angstlidelser.

Med en faglig oprustning af både PPR og de personalegrupper, der dagligt møder børnene, vil man med kunne tilbyde den rette behandling i barnets lokalmiljø, inden problemerne vokser sig for store. Vi skylder børnene både rettidig omhu og den bedste kvalitet.