»Husk at vi setter komma for at det skal bli lettere å lese, ikke for at det skal bli vanskeligere å skrive«. Således står der på det norske Språkrådets hjemmeside om kommaregler.
Det har vi vist glemt i Danmark; for mange danskere er kommatering noget de bruger til at vanskeliggøre andres skrivning med, med det resultat at det skrevne oven i købet i mange tilfælde også bliver sværere at læse. Den danske kommatering sejler.


























