Annonce
Annonce

Kroniken

Daglig fordybelse siden 1905

Kroniken

Vi vil have en stærk og stolt skole

Folkeskolen er pulsen på fremtidens samfund. Derfor skal vi respektere den.

14
Annonce

Landets folkeskoler byder i disse dage velkommen til et nyt skoleår og ikke mindst ca. 50.000 nye elever og deres forældre.

Man mødes – høj som lav, lys og mørk, fregnet og nyklippet, med ny taske og nyt gear. Første skoledag er en vigtig dag, en ny epoke, et afgørende 10-års forløb, der for de fleste betyder, at de klarer sig godt i det videre liv.

Heldigvis, men vores ønske om, at alle uanset baggrund skal blive dygtigere, fordrer nye indsatser. Og det er et ønske, som er bredt forankret i befolkningen, på Christiansborg og i kommunerne. Det ligger bag de politiske krav til skolen, og det er et godt udgangspunkt.

Med skolereformen blev det præciseret, at

1) folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan,

2) vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater,

3) tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Det er ikke så lidt. Heldigvis er reformen også på lange stræk godt i vej, her hvor ikke kun de nye elever, men alle skolens elever er i gang efter ferien.

Det vil tage tid at få reformen ført igennem, og reformens målsætninger vil længe være en fast dagsorden på landets skoler. Der er brug for at vende spørgsmålet om, hvad reformen gør ved skolen, og i stedet, med den amerikanske uddannelsesforsker Larry Cuban, spørge, hvad skolen gør og skal gøre ved og med reformen. Reformen skal ud og arbejde i hverdagen, i skolerne og kommunerne.

Følger vi den idé, skal skolerne for det første gribe det professionaliseringsperspektiv, der ligger i reformen. Der er med reformen ikke alene tale om, at eleverne får en længere skoledag med et højere timetal, understøttende undervisning, lektiehjælp, åben skole mv.

Reformen baner vej for at holde skole med et øget fokus på opgaverne og en tættere opfølgning i forhold til elevernes lære- og dannelsesprocesser. Den lægger op til et tættere, mere professionelt samarbejde mellem ledelse, lærere, pædagoger og andre faggrupper i en mere systematisk arbejdsdag. Vi er ikke bundet sammen af skemaet eller reglerne, men i bestræbelsen på at fremme elevernes læring, trivsel og dannelse og sætte mål herfor, som vi forstår, står inde for, kan formidle og følge op på.

Derfor må skoleudviklingen blive mere videnbaseret og på mange fronter bedre dataunderstøttet.

LÆS OGSÅUddannelsesanalyse: Kan jeg få en latte og lidt hjælp til en andengradsligning?

Skolelederne skal lede en udvikling på skolerne i retning mod mere systematisk brug af data om elevernes faglige progression og udbytte. De skal sikre, at der sker et systematisk evalueringsarbejde, som hviler på dataindsamling og efterfølgende analyse og vurdering for at kvalificere tilpasningen og udviklingen af undervisningen.

Danmarks Evalueringsinstituts rapport ’Et bevidst blik på alle elevers læring’ viser, hvordan man på skolerne kan få lærerne til at få øje på andre ting, end han/hun gør i det daglige, ved at udfordre og nuancere de billeder, som læreren på forhånd har af elevernes læringsmuligheder og læring.

Der er brug for, at langt flere finder skolelederjobbet attråværdigt i fremtiden

Både kvantitative data, som f.eks. testresultater og afgangskarakterer, og kvalitative data – noter fra samtaler med eleverne, observationer fra den daglige undervisning, elevprodukter – gør det muligt at følge en elevs progression over tid og styrker mulighederne for (over tid) at komme omkring alle elevers læringsmuligheder og læring. Systematisk brug af data har derfor også potentiale til at løfte de faglige drøftelser i et team omkring en klasse.

Læreres og pædagogers kompetenceudvikling må løftes. Vores arbejdsform må i langt højere grad hvile på, at vi i fællesskab fastlægger principper og standarder for god undervisning, hvad det er for mål, man præcist vil opnå, og hvilke værdier, det er, man vil holde skole på.

Skoleledernes rolle i denne proces kan næppe overvurderes. Skolelederne skal lede skolen på en måde, der hele tiden har øje for og retter sig mod effekten af skolens arbejde. Det øgede ledelsesrum, der er kommet, stiller krav til skolelederne om at træde i karakter som faglige og strategiske ledere, besjælet af skolens formål.

Skoleledelsen har ansvaret for implementeringen af reformen. Den skal besidde den professionelle ekspertise, der skal til for efter dialog og undersøgelse at tage beslutning om, hvad der virker. Skolelederne er med andre ord nødt til at være de autoriteter, som politikere, forskere, beslutningstagere m.fl. er enige om er afgørende for, om skolen når i mål med reformen og andre ændringer, som f.eks. inklusionen af elever med særlige behov.

En anden undersøgelse, ’Ledelse tæt på undervisning og læring’, fra Evalueringsinstituttet beskriver, hvordan god ledelse i skolen handler om at give en tydelig retning for skolens arbejde, men også om at gå tæt på undervisningen og elevernes læring.

Undersøgelsen fremhæver, at de gode ledere ’forstyrrer’ lærerne. Ikke ved at give løsninger og konkrete svar eller at trampe som elefanter ind i medarbejdernes gerning. Men i en løbende dialog undersøge den praksis, der er, og få peget på, hvad det kan være nødvendigt at tage op til ny overvejelse.

De må med andre ord løfte blikket fra regnearket og indbakken og forholde sig til de mange pædagogiske praksisser, der skal udvikles frem for beskyttes, ledes og orkestreres frem for styres, forbindes frem for ensartes. Forandringsledelse går over den nære faglige og pædagogiske ledelse.

LÆS OGSÅEllen Trane Nørby: Lange skoledage er skolernes ansvar

Når ledelsen skal basere skolens praksis på nyeste viden, må den i et vist omfang have fingeren på pulsen i den skole- og undervisningsrelevante forskning. Det kræver en indsats fra den enkelte leder, og at viden er til rådighed i fordøjelig og praksisrettet form for ledere, lærere og pædagoger på skolerne. Her kan og skal vores pædagogiske forsknings- og udviklingsmiljøer blive dygtigere til at formidle viden i en anvendelig form til alle skolens medarbejdere, og dermed underbygge den kompetenceudvikling, som finder sted.

Også skoleledernes kompetenceudvikling er værd at dvæle ved. Mange skoleledere har gennemført en mere generel diplom- eller masteruddannelse i ledelse. Og det har de heldigvis været meget glade for.

Men det er vores vurdering, at der er brug for at overveje, om arbejdet med skolereformens målsætninger kan understøttes mere målrettet med nye former for videreuddannelse. Det kunne eksempelvis omfatte en mere målrettet, national skolelederuddannelse, som kunne stille skarpere på viden og daglig skoleledelsespraksis.

Det ville være oplagt at forankre et sådant initiativ hos professionshøjskolerne, som dækker hele landet og uddanner skolens nøglemedarbejdere. Her kan ledelsesuddannelse forbindes til de pædagogiske og didaktiske miljøer og uddannelser, som former og efteruddanner ikke mindst skolelærere og pædagoger, og som skal sikre praksisnærhed, tårnhøj faglighed og ambition, hvor der ikke bare er forskellige måder at være leder på, men også nogle, der er bedre end andre.

Vi er ikke bundet sammen af skemaet eller reglerne, men i bestræbelsen på at fremme elevernes læring, trivsel og dannelse

Men først og fremmest må det være attraktivt og værdifuldt at være skoleleder. Mange steder savnes der ansøgere til stillinger som skoleleder, og det er katastrofalt, når der ikke er gode ansøgere i bunken. Der er brug for, at langt flere finder skolelederjobbet attråværdigt i fremtiden.

Herunder er det ikke mindst vigtigt, at rammerne for udøvelsen af skoleledelse giver mulighed for at drive den komplekse institution, som skolen er. Mange skoleledere har meget svært ved at få tiden til at slå til, viste en medlemsundersøgelse, som Skolelederforeningen foretog i foråret.

Hvis vi skal lykkes, må kommunerne prioritere ledelsesopgaven højere, ligesom vores skoleledere må prioritere benhårdt i opgaverne og fokusere på den pædagogiske udvikling af skolen.

Nok en faktor, som kan bidrage til at gøre skolelederjobbet mere attraktivt, er at synliggøre de muligheder, det giver at beskæftige sig med skoleledelse. En solid lederuddannelse er rygraden i udviklingen af den enkelte leder. Dygtige skoleledere har fremragende forudsætninger for at drive det vidt i og uden for uddannelsessektoren. Om end vi selvfølgelig helst vil have, at de bliver i skolen.

Den nye regering og nye minister for børn, undervisning og ligestilling overtager en skole i reformens år 2. Som ved alle nybygninger er det klogt med en 1-års gennemgang, og der skal selvfølgelig justeres på det, der ikke er i orden.

I den forbindelse er det værd at medtænke, at mange kommuner har gennemført strukturforandringer og besparelser, med ned- og sammenlægninger af skoler, klasser, personale og ledelse, og det er blevet oplevet meget voldsomt nogle steder. Det giver sig udslag i, at der i dag er ca. 15 procent færre skoleledere end for 4 år siden, men kun en 2-3 procent færre elever.

LÆS OGSÅForældreformand: Giv børnene kvalitet, ellers giver lange skoledage ingen mening

Kommunernes udgifter pr. elev svinger meget. Det giver meget forskellige vilkår for at drive skole, og der er også forskel på, hvad man får ud af pengene. Det kan en ny regering ikke ændre på med et snuptag, men der bør skabes en stærkere fælles forståelse mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om de økonomiske rammer.

Så kan skolerne nemmere vinde fokus på indhold, organisering og udvikling. Og skulle man ønsketænke, så kunne en forståelse ledsages af målrettede investeringer i at få reformen til at leve i de kommende år, hvor gennemførelse af reformen vil kræve en stor og ekstraordinær indsats.

Ro på økonomien giver kommunalpolitikere, forvaltninger og skoleledelser bedre mulighed for at fokusere på at få reformen til at virke. De kommunale forvaltninger skal bruge kræfterne på at støtte skolerne i at blive så dygtige som muligt.

Skolereformen stiller nye krav til ledelsesopgaven i skolen med målsætningen om at skabe lige og bedre læringsmuligheder for alle elever, og måske særligt til samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger og skoleledelser om at understøtte den pædagogiske ledelsesopgave og at styrke skolens fokus på opgaven mere generelt.

Det har stor betydning, at de styringsmæssige beslutninger, der træffes kommunalt, og det samarbejde, der er mellem forvaltning og skole om ledelsesopgaven, støtter skolens arbejde med at skabe gode læringsmuligheder for eleverne.

Vi skal undgå, at lokalpolitisk styring betyder, at der bevidstløst afrapporteres på input- og outputfaktorer. Ledere og medarbejdere er professionelle aktører, der er medlemmer af et fælles skolevæsen. Vores styringsparadigmer, som former skolerne, skal fremme børnenes læring.

Medarbejdere, der ikke er stolte over deres arbejde, er ikke et godt udgangspunkt for fremskridt

Der er derfor brug for at støtte en ledelsespraksis tæt på skolen, lærere, elever, forældre, hvor forvaltningerne inviteres til at komme tæt på de væsentlige forandringsprocesser, der foregår. Og hvor forvaltningerne sammen med kommunens ledere skaber ledelsesfaglige fællesskaber og fælles vidensdeling , så reformens succes sikres.

Skabes der en tættere og mere understøttende forbindelse mellem kommunale forvaltninger og skoleledelse, kan styringsrelationen fungere som en værdikæde til gavn for elevernes dannelse, trivsel og læring. Det kommunale skolevæsen står potentielt meget stærkere end enkeltstående frie skoler eller privatskoler – hvis man formår at samle kræfterne og lære af hinanden.

Skolereformen blev vedtaget oven på et forløb med lockout, lovindgreb og en ny lærerarbejdstid. Samtidig har mange forældre og elever ikke altid kunnet se fordelene ved de mange omlægninger. Derfor ligger der en ledelsesopgave i at genskabe tilliden til skolen og myndiggøre os selv i det råderum, som reformen efterlader. Ikke med ukritiske ja-hatte, men hvis ordet skaber det, som det benævner, som Grundtvig skrev, så nytter det ikke at forsure sig i en position som ofre.

Vi skal skabe en skole, der ikke kun performer bedre, men som kaster mere respekt og folkelig opbakning af sig. Den ægte stolthed og opbakning er sjældent deponeret i en rangliste, men derimod i indsigt og erfaring med godt håndværk, livgivende resultater og fornuftige processer.

LÆS OGSÅUndervisningsminister: Skoler skal gribe friheden og gå egne veje

Med reformen er skoledagen blevet længere, om end eleverne ikke har flere timer end i 60’erne og 70’erne. Vi er på vej mod en stærkere faglig folkeskole og oplysning og dannelse med stærk forankring. Samtidig skal skolen rumme – og ramme – langt flere elever. Eleverne skal også opleve en skole, hvor der er større dialog og kontakt med samfundet udefra. Det er trods fejl og mangler løfterige perspektiver.

Det er store muligheder for den nye regering og minister – såvel som for kommunerne – for at skabe et bedre samarbejde og finde en bedre tone. Gør man herfra en indsats for lærernes stolthed ved deres arbejde, er det en støtte for skolen og for skolelederne. Medarbejdere, der ikke er stolte over deres arbejde, der har fået skår i deres selvagtelse, er ikke et godt udgangspunkt for fremskridt.

Medarbejdere med udviklingsmuligheder, bundet sammen af fælles mål og ambitioner og anført af en skoleledelse, der vil lede og organisere det pædagogiske og didaktiske arbejde, er ikke alene forudsætningen for at lykkes, men også kilden til en stolthed og fornyet respekt om skolen. Og dermed for fundamentet i udviklingen af det danske samfund.

Folkeskolen er en meget vigtig samfundsdannende institution, der skaber rammen for mødet mellem mennesker og kontakt på tværs af skel. Vi ønsker fortsat, at Danmark har en stærk og stolt skole.

Vi ønsker alle et godt nyt skoleår!

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce