Fra tidernes morgen har diagnoser været lægernes uundværlige arbejdsredskab. Men i dag er diagnoserne flyttet ud af lægernes konsultationsrum og blevet hvermandseje: Hvem har ikke følt sig lidt småstresset eller deprimeret i januarmørket?
Diagnosen har skiftet karakter fra at være en nogenlunde præcis betegnelse til at være en kampplads for rettigheder og normalitet. Diagnoserne er samtidig blevet et redskab til at fordele velfærdsgoder som sygedagpenge, medicinsk behandling og hjælp i skolen. Diagnoserne er med til at definere, hvad der er normalt og unormalt, og har fået større betydning for, hvordan vi opfatter os selv og vores liv.
