Et af tidens debatemner er brug af diagnoser – primært som betegnelse for psykiske lidelser – og medierne overvældes af kritiske indlæg fra personer, der ikke arbejder i sundhedsvidenskab, men i agtværdige discipliner som universitetspsykologi, sociologi, litteratur og filosofi. Det er helt legitimt og ikke uventet i tidens postfaktuelle debatklima, men mange indlæg skaber mere diagnostisk konfusion end afklaring.
Det gælder særligt kritik af diagnoser som depression og adhd, hvor forargelsen over deres brug primært afspejler personlige vurderinger og ikke det videnskabelige grundlag for diagnoserne. Stereotypierne vælder frem i medierne, f.eks. at depression og adhd blot er normale reaktioner, som i alle tilfælde ikke behandles og da slet ikke med medicin, som jo er et produkt af den onde medicinalindustris gerninger.
