Annonce
Annonce

Kroniken

Daglig fordybelse siden 1905

Kroniken

kroniken

Livet i en forening gør børn sunde

På banen udviskes de fleste forskelle. Sport ryster os sammen og gør os sundere. Og det er ude i foreningerne, at det er allerbedst.

Annonce

Fleksible og individuelle idrætstilbud vinder indpas. I de kommercielle fitnesscentre kommer der hele tiden kreative abonnements- og træningstilbud. De passer ind i en travl hverdag, hvor der i forvejen er nok ure at sætte og løbe efter.

Men midt i kravene om fleksibilitet og individuelle tilbud må vi ikke glemme alt det, som det frivillige foreningsliv kan tilbyde. Det er på fodbold-, håndbold- og badmintonbanen, at vi finder en helt særlig glæde ved at dyrke idræt i fællesskab med andre. Det er her, venskaber, identitet og oplevelser opbygges. Det gælder for store som små idrætsudøvere, og det gælder igennem hele livet.

Om lidt vil vi gøre rede for mange af de sundhedseffekter, foreningsidrætten bidrager med, men der er også sociale værdier i spil. Danske værdier. Og værdier, som vi kan bruge på tværs af kulturer og sociale klasser. Foreningsidrætten kan eksempelvis hjælpe med til god integration i samfundet.

LÆS OGSÅSundhedsstyrelsen appellerer: Hjælp dit barn med at bevæge sig mere

I disse OL-tider er det også noget, som Den Olympiske Komité forsøger at fremme ved konkret at bidrage med 100.000 euro, som skal gå til udstyr og sociale arrangementer, så flygtninge får mulighed for at dyrke idræt i vores mange foreninger.

Der er 14 gange så stor sandsynlighed for, at et barn ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, hvis det ikke er aktivt i en idrætsforening

På banen udviskes forskellene. Det har ingen betydning, om du er søn af en bankmand eller en brandmand. Ej heller om du er fra Dronningmølle eller Damaskus. I stedet er glæde, sammenhold og high fives en herlig måde at starte dagen på eller afrunde den.

Vi har længe vidst, at foreningsidrætten både er sund og social. Men nu får foreningsidrætten et endnu stærkere rygstød, fordi nye resultater viser, at børn, der dyrker organiseret motion, hvad enten det er i en forening eller via ekstra idrætstimer i skolen, er sundere end andre. Det, der tæller, er, at børnene rører sig jævnlig, og at intensiteten er høj i hvert fald i dele af den fysiske aktivitet.

Forskningsundersøgelserne er foretaget i Danmark og Portugal og viser, at deltagelse i foreningsidræt, herunder især fodbold og håndbold, giver markant bedre fysisk form, markant mere intens motion og tillige bidrager til en øget generel fysisk aktivitet i skole og fritid. Undersøgelserne viser blandt andet, at foreningsaktive piger og drenge i alderen 9-16 år har lavere fedtprocent og bedre kondital end de ikkeforeningsaktive børn.

Forskellene bliver endnu større, når man zoomer ind på de piger og drenge, der går til fodbold.

Undersøgelser med mere end 1.000 deltagende børn viser, at piger på 8-15 år, der går til fodbold 1-3 gange om ugen, præsterer hele 40-140 procent bedre end ikkeforeningsaktive piger i forskellige Yo-Yo løbetests, der beskriver børns kondition. Og drenge, der går til fodbold 1-4 gange om ugen, klarer sig 60-240 procent bedre end ikkeforeningsaktive drenge.

En anden undersøgelse med yderligere 1.125 børn viser, at hele 98 procent af de 6-10-årige piger og drenge, der går til fodbold, lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, mens det tilsvarende tal for ikkeforeningsaktive børn er 71 procent.

LÆS OGSÅTocifrede millionbeløb skal sikre mere bevægelse i folkeskolen

Sagt med andre ord: Der er 14 gange så stor sandsynlighed for, at et barn ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, hvis det ikke er aktivt i en idrætsforening, end hvis det er medlem af en idrætsforening og spiller fodbold.

Håndbold er også en af de idrætsgrene, der viser flotte tal. Både når det gælder opfyldelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, og når det gælder fysisk form og sundhed. Dog ser det ud til, at børn skal gå flere gange til håndbold hver uge end til fodbold for at få den samme effekt. Så håndbold har først den samme positive effekt som fodbold, når børnene spiller 3-4 gange om ugen.

Tallene viser tydeligt, hvilken gavnlig effekt foreningslivet har på børns motion og sundhed. Og hvad der måske er lige så vigtigt er, at børn, der går til idræt i fritiden, bruger væsentlig mindre tid på stillesiddende aktiviteter som at spille på computer og se fjernsyn. Det er mindst lige så vigtigt, da vi ved, at børn, som bruger meget tid på stillesiddende aktiviteter, lever mere usundt, fordi de har et større indtag af slik, chips og sodavand. Idrætsdeltagelse har derfor både en direkte og en indirekte effekt på sundheden.

Konklusionen fra undersøgelserne fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet i Odense, er, at foreningsidrætten har stor betydning for børns fysiske form og sundhedstilstand. Det er en nyhed, som Danmarks Idrætsforbund tager imod med kyshånd.

Det at være tyndfed kommer højst sandsynligt på grund af for lidt fysisk aktivitet og brug af skeletmusklerne

En af de største visioner i dansk idræt i nyere tid er DIF’s og DGI’s ’Bevæg dig for livet’. En del af visionen går ud på, at 325.000 flere danskere i 2025 skal dyrke idræt i en forening.

Det er ekstremt ambitiøst, og der skal noget til ud over det sædvanlige for at komme i mål. De omtalte forskningsresultater, som viser, hvor sund foreningsidræt er, giver et vigtigt rygstød til, hvad foreningsidrætten kan bidrage med.

Når visionen er ambitiøs, er det, fordi vi ved, at en stor udfordring for os alle – børn, forældre, idrætsaktive og idrætsledere – er det frafald, som sker, når børn bliver ’unge’. I 12-14-års alderen falder mange fra i foreningerne. Det frafald er måske den største udfordring, vi har i forhold til at få børn og unge til at fortsætte med at dyrke idræt.

Vi skal sørge for, at de synes, det er sjovt og hyggeligt at komme i en idrætsforening. Den skal være det sted, hvor de ’hænger ud’ med vennerne. Desuden skal de børn, som af en eller anden grund ikke er startet til foreningsidræt, eller som er faldet fra, have ekstra opmærksomhed. Der er nemlig store fordele ved at få dem til at bevæge sig mere – både for den enkelte og for samfundet. Effekterne kan opnås ved at få flere til at dyrke foreningsidræt, men også ved at øge fokus på idrætstimerne i folkeskolen.

I Svendborg har det vist sig, at idrætsskoler med seks idrætslektioner om ugen, giver markant øget fysisk aktivitet i skoletiden, og at der er en positiv effekt på overvægt og fedme blandt børnene.

Dette i en sådan grad at den ekstra idræt ikke bare forebygger, men også ’behandler’ overvægt og fedme. Faktisk viste det sig, at den ekstra idræt i skolen og fritidsidræt var lig hinanden i umiddelbar sundhedsværdi hos de børn og unge, der blev undersøgt.

UNDERSØGELSE FRA 2011Børn i god form er mere intelligente

Undersøgelser fra København og Frederikssund viser, at helt almindelige boldspil som fodbold, basketball og floorball, hvor der spilles 3 mod 3 på små baner, resulterede i træning med høj intensitet, stor involveringsgrad og havde markante sundhedseffekter for 8-11-årige piger og drenge, mens sundhedseffekterne var fuldstændig fraværende i folkeskolens understøttende undervisning med Walk-and-Talk, Nintendo Wii-spil og andre lavintense fysiske aktiviteter.

Ja, faktisk viste det sig, at de børn, der var aktive med boldspil i enten 6 uger med 2 x 30 minutters træning om ugen eller i 10 uger med 3 x 40 minutters træning om ugen fik markant bedre kondition og hjertefunktion, og at den høje intensitet også var til stede blandt de overvægtige og dem, der ikke var vant til at træne.

Styrken ved at have idræt i folkeskolen er, at alle deltager og ikke kun dem, som har en specifik idrætsinteresse.

Idræt mindsker risikoen for at få type 2-diabetes

De børn, der af forskellige årsager ikke går til fritidsidræt, får ekstra glæde af idrætstimerne i folkeskolen.

Ikke mindst når en del af aktiviteterne foregår med høj intensitet, og når organiseringen retter sig mod, at alle børn har en høj involveringsgrad. Det gør netop boldspil på små baner, som Dansk Boldspil-Union har arbejdet bevidst med siden 2006 med konceptet ’Holdninger og Handlinger’, hvor både træning og kamp foregår i små grupper og på små baner.

Efter tilsvarende principper har Dansk Håndbold Forbund indført ’Totalhåndbold’ for børn, og heldigvis er det også en tilgang til idrætsaktiviteterne, som bliver brugt i mange folkeskoler. Vi skal væk fra den opfattelse, at børnene bare skal spille 11 mod 11 med én fodbold på en klassisk fodboldbane.

Hvis der er en enkelt idrætslærer eller to, der mangler et godt argument, så lad dem vide, at piger har 5-10 gange så mange berøringer ved småspil end ved 11 mod 11. Og når piger spiller 4 mod 4 sammen med drenge har de pulsen i den højeste pulszone i mere end 40 procent af tiden. Det har de tilsvarende kun i 5 procent af tiden, når piger spiller 11 mod 11 sammen med drenge.

I det lange perspektiv ser det ud til, ud fra Svendborg-projektet, at der er en positiv effekt på idrætsdeltagelsen i fritiden, når der er flere idrætstimer i skoletiden.

Med mere idræt i foreningsregi og/eller mere idræt i skolen vil børnene i langt højere grad leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Og vi kan på den måde opnå, at hele børneårgange får en lavere forekomst af fedme, en lavere risiko for sygdomme og i tillæg en markant bedre fysisk form.

LÆS OGSÅFritid og sport er den bedste integration

Specielt overvægt og fedme er vigtige her. I Svendborg-projektet fik en stor del af børnene en såkaldt DXA-skanning for at undersøge deres kropssammensætning. Normalt måler man børnenes body mass index (bmi), der siger noget om kropsstørrelse, men i modsætning til DXA-skanningerne ikke siger noget om børnenes fedtprocent.

Skanningerne viste, at hele 30 procent af børnene havde for meget fedt på kroppen, men kun 15 procent havde for højt bmi. Forskellen blev udgjort af det, man kalder tyndfede børn, og de bliver ikke registreret ved simple målinger af højde og vægt. Disse børn ser ud til at have samme risikoprofil som de overvægtige børn. Deres ’uheld’ er, at de er svære at identificere, og at der ikke bliver handlet på deres ekstra risiko for at få livsstilssygdomme.

En anden vigtig konklusion af undersøgelsen var, at både de tyndfede og de overvægtige havde stor gavn af og glæde ved fritidsidræt. Det at være tyndfed kommer højst sandsynligt på grund af for lidt fysisk aktivitet og brug af skeletmusklerne. Derved udvikles musklerne ikke, og på en måde kan man sige, at tyndfedme er et udtryk for, at børnene har en for lille muskelmasse i forhold til deres fedtmasse.

Disse børn har lige så stor glæde af fritidsidræt som de overvægtige. Faktisk har de i nogle tilfælde mere glæde af det, da de ofte har et dårligere muskulært udgangspunkt og lavere muskel- og knoglestyrke end de overvægtige.

Idræt mindsker risikoen for at få type 2-diabetes, hvilket er en anden vigtig årsag til at få de tyndfede og overvægtige til at røre sig mere. Ca. en tredjedel af svært overvægtige og fede får type 2-diabetes. Hvor man for 10 år siden nærmest ikke kendte til børn og unge med type 2-diabetes i Danmark, har vi i dag en del børn og unge med sygdommen.

LÆS OGSÅFlyverdragten sladrer om barnets bevægelser

Problematikken forværres af, at børn og unge med type 2-diabetes rammes hurtigere og hårdere af følgesygdomme som nyresvigt og synsproblemer. Så der er tungtvejende grunde til, at børn og unge skal være mere aktive og dyrke idræt.

Det stiller krav til mange af os som forældre og som forbilleder for vores børn. Vi skal vise dem vej ned i håndboldhallen eller ud på fodboldbanen. Vi kan endda selv få stor glæde af at springe i idrætstøjet, imens børnene er i gang. Faktisk er det sådan i mange foreninger, at der sidder forældre og kigger på med telefonen ved øret eller computeren i skødet.

Det forlænger arbejdsdagen, men gør os ikke sundere og bestemt ikke til et godt forbillede. Så når børnene er i gang, kunne ventetiden passende bruges på at dyrke Fodbold Fitness eller Håndboldfitness sammen med de andre forældre. Blot 2 gange 60 minutters træning om ugen giver imponerende og bredspektrede fitness- og sundhedseffekter for utrænede voksne. Og effekterne af Fodbold Fitness har vist sig at være helt uafhængige af forudgående fodbolderfaringer og teknisk kunnen.

Det er forår nu – i hvert fald formelt. Vi får en naturlig lyst til at være ude og bevæge os.

’Bevæg dig for livet’-visionen skal gøre Danmarks befolkning til den mest idrætsaktive i verden – fordi idræt er sjovt, og så er det sundt, som Kroniken her viser. Og i takt med at fleksible idrætstilbud, der passer godt ind i en presset hverdag, vinder frem, må vi ikke glemme foreningsidrætten med alle dens sociale og sundhedsmæssige styrker, som de fleste af os er rundet af. Den kan noget helt særligt.

Redaktionen anbefaler

Skoleidræt er blevet til stoleidræt for de ældste elever

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce