Præsident obama besøgte nogle dage før sin indsættelse i 2009 Lincoln Memorial i Washington D.C. med sin familie. Da han viste sine døtre Lincolns anden indsættelsestale, som er indskrevet på en af sidevæggene, og fortalte dem, at også han skulle holde sådan en indsættelsestale, konstaterede den ene nøgternt: »Første sorte præsident – den må hellere være god!«. Hun var klar over, at der ud over de mange andre forventninger, som alle nye præsidenter mødes med, hvilede et ekstra historisk pres på ham.
Flere hævdede efter Obamas tiltrædelse, at hans vigtigste politiske bedrift var overhovedet at blive valgt – i hvert fald hvis han formåede at undgå politiske skandaler. Han hævede dog selv barren for succes betragteligt, da han inden sin indsættelse gav udtryk for sin ambition om ikke blot at være et historisk fænomen eller en god præsident, men også ønskede at være en transformativ præsident. Obama nævnte selv Reagan som et eksempel på en forgænger, som man – uanset om man var enig i hans politiske målsætninger eller ej – måtte anerkende havde været transformativ. Obama ville være for liberale i Amerika, hvad Reagan havde været for de konservative. Har han indfriet det løfte?
