I denne uges Bag Borgen på DR1 blev Lykke Friis – tidligere ligestillingsminister for Venstre - portrætteret som en klar modstander af kønskvoter i erhvervslivet og i det hele taget af at fokusere på køn frem for kompetencer, som hun selv udtrykte det.

Det kan undre, når man samtidig ved, at hun som prorektor på Københavns Universitet netop indførte en ordning, hvor fakulteterne kontant belønnes for at ansætte flere kvinder. Altså en belønning for at fokusere på køn udover kompetencer.

Man fristes derfor til at spørge, om der i Lykke Friis gemmer sig både en Dr. Jekyll og en Mr. Hyde? At hun den ene dag er for at give kvinderne lige muligheder gennem positive incitamenter og den næste dag imod.

Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der er forvirret? Men det er noget af en kovending, og det klinger hult i mine ører. For hvem er egentlig den rigtige Lykke Friis? Er det Lykke Friis som prorektor på KU, eller er det Lykke Friis som Venstre-medlem? Er det Dr. Jekyll eller er det Mr. Hyde?

En nødvendig debat
Med Lykke Friis’ ensidige kritik af kønskvoter i Bag Borgen forfladiger hun en ellers så nødvendig debat om ligestilling i bestyrelseslokalerne. Det interessante er jo ikke kvoter eller ej.

Det handler i stedet om, at vi efter 10 års stilstand er nødt til at handle for at sætte skub i udviklingen. Mens VK har siddet på magten er der simpelthen ikke sket nok.

Danmark er ellers et af de lande i verden, hvor kvinderne har den højeste erhvervsfrekvens, og kvinderne stormer frem på de videregående uddannelser.

Alligevel halter kvinder langt bagefter, når det handler om at besætte topposter og bestyrelsesposter i erhvervslivet. De seneste 10 år er udviklingen nærmest gået i stå, og i dag udgør kvinder kun 12 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber, hvis man vel og mærke tæller medarbejderrepræsentanterne med.

Uden medarbejderrepræsentanter er tallet helt nede på 6 procent. Reel ligestilling kommer derfor til at tage årtier, hvis vi fortsætter i samme tempo. Men måske anerkender Venstre slet ikke, at der er et problem?

Gulerod frem for pisk
I stedet for at starte med en skinger diskussion om et redskab som kvoter, så burde vi starte med at anerkende problemet og diskutere, hvor vi gerne vil hen.

For mig at se er det tydeligt, at vi har et problem med for få kvinder i bestyrelseslokalerne.

Det er spild af talent og samtidigviser flere internationale undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem mangfoldighed i bestyrelseslokalet og en virksomheds økonomiske præstationer.

Jeg vil derfor gerne være med til at give virksomhederne en gulerod for at sætte skub i udviklingen blandt andet med inspiration fra den spanske ligestillingsmodel.

Men hvad Venstre vil, og om Venstre ønsker flere kvinder i erhvervslivet, må stå hen i det uvisse.