Listen over banker der har måtte dreje nøglen om som følge af dårlig ledelse og udbredt griskhed ser nu ud til at skulle tilføjes endnu en bank.

Uanset at man også denne gang vil have hånden rakt frem mod statskassen, således at alle de dårlige lån kan blive parkeret "et sikkert sted", så vil alle bankerne stadig påstå at de nok selv skal bestemme, hvordan deres virksomheder skal drives.

Der er skam ikke nogen grund til at stille spørgsmålstegn ved hvilken aflønning man giver disse bankdirektører - hverken i fast løn eller via bonusordninger.

Der er skam ikke nogen grund til at kræve at direktioner og bestyrelser ikke i tide og utide kaster sig ud i risikable investeringer og udlån. Det må jo være tilstrækkeligt, at aktionærerne er tilfredse.

Men desværre viser det sig igen og igen, at bankdirektørerne ikke har været deres løn værd. Og desværre viser det sig, at lysten til at løbe den ene risiko efter den anden hænger sammen med den nærmeste fri adgang til statens pengekasse.

Men det er da mærkeligt, at denne omgang med fællesskabets surt opkrævede skattemidler nærmest er en del af det liberale dna.

Skyldes det evt. at VKO får betragtelige midler doneret til deres partikasser fra den samlede bankverden via diverse erhvervsklubber?

For findes der en anden forklaring, så tror jeg vi er mange der gerne vil vide, hvorfor man på den ene side hylder de liberale værdier når det gælder hvordan bankerne kan opføre sig samtidig med at man når det går galt erkender at det liberale princip om at lade falde hvad der ikke kan stå ikke kan bruges overfor banker.

Bagefter kan vi så måske få afklaret hvorfor det er en samfundsmæssig opgave at redde landmænd som har været for grådige eller for dårlige til at drive deres landbrug, når det slet ikke er vigtigt at redde muremesteren, elektrikerfirmaet, køkkenfirmaet m.m. som også måtte se sit firma dreje nøglen om. For det kan vel ikke hver gang være et spørgsmål om hvem der kan finde ud af at samle støtte sammen til VKOs valgkampe.