Jesper Van Der Schaft

Førtidspensionist Åbyhøj

› LÆS MERE

Er vi danskere blevet for hårde mod hinanden? For hvorfor er det, der kommer flere og flere falske anklager om f.eks. voldtægter. Er det hævn for fra den anklagede side, eller fordi vedkommende er bange for følgerne - med hensyn til sin kæreste eller sin familie -, hvis det bliver opdaget, hvordan rigtig er gået til?

Vi kender alle historien, om de tre unge fyre fra Kolding, der blev anklaget for at have voldtaget en pige på Fredericia Banegård, De unge fyre fik endda 14 måneders straf, som de har afsonet. Det viste sig, som vi alle kender, at pigens anklager var falske. Godt nok havde de haft sex sammen, men det var på frivillig baggrund og ikke voldtægt. Den falske anklage kom først frem efter, at en af de anklagede fyres familie inviterede den "voldtagede" pige hjem og filmede - med skjult kamera - deres samtale, om hvad der egentlig der skete på Fredericia Banegård.

Det at blive anklaget for noget, som en person ikke har gjort, kender jeg desværre alt for godt. Sagen er den, at jeg besøgte en tidligere veninde sammen med andre hjemme hos hende, hvor vi havde det skægt. Der var ikke fuldskab med i det, men vi hyggede os. Hun lå på sin sofa og lige pludseligt kom det over mig, at jeg skulle kilde hende, hvilket jeg gjorde under hendes fødder, og hun sagde:" nej, nej" og alle grinede af det. Så jeg tog brillerne af, for nu vil jeg "angribe" med hovedet først for at kilde på siden af hendes mave, for hun lå jo ned. Det var sjovt, og vi grinede og pjattede og mere skete der ikke. Det hele skete i slutningen af november 2011.

I midten af januar 2012 - altså 1½ måned senere - fandt jeg ud af, at hun havde blokeret mig som ven på Facebook. Jeg havde støttet hende i svære situationer. Jeg fik at vide fra andre, at jeg skulle have lavet "psykisk" voldtægt mod hende, hvilket jeg aldrig har gjort. Og hvordan kan man også det? Og jeg skulle have begravet med hoved i hendes skød mellem hendes ben, hvilket jeg aldrig har gjort. Ja jeg havde mit hoved på hendes mave og jeg lå ovenpå hende, da jeg kildede hende. Men det var kun for at kilde. Jeg har aldrig haft noget seksuelle tanker i mit hoved. Det "sjove" af det, er at vi i december 2011 havde mødt hinanden i kaffebar og givet hinanden knus. Der sagde hun absolut ikke noget om det.

Jeg slog det hen indtil fredag 11/5, hvor jeg fik at vide fra en tredje person, at hun er bange for, at jeg skal misbruge en pige på 14 år, som jeg overhovedet ikke ved hvem er. Jeg har så fundet ud af, hvem forældrene til pigen er, og det viser sig, at jeg har kendt faderen siden 1989-1990. Jeg tog mig sammen til at ringe til forældrene for at fortælle situationen; også for at fortælle, hvordan jeg havde med det. Og som moderen sagde til mig:" Jamen du kender jo ikke en gangs vores datter, og du har aldrig set hende.". Og vi fik snakket ud, men hold kæft, hvor er det strengt at blive anklaget for noget, som jeg aldrig nogen sinde har gjort, og at blive anklaget for noget, som jeg skulle gøre i fremtiden - og aldrig vil gøre.

Det værste er, at min tidligere veninde har spredt det rundt, for hvorfor kan jeg ellers få det hele at vide via en tredje person. Og der kan være nogle, som tror på rygterne, og anser mig som en farlig person, hvilket jeg bestemt ikke er.

Hvad er det, der får min tidligere veninde til at lave falske anklager mod mig.? Det svar får jeg nok aldrig svar på. Og hvorfor er det, at jeg sætter dette læserbrev i politiken.dk? Det er for, at de mennesker, som sætter falske rygte og falske anklager igang, skal tænke sig bedre om, for de ved ikke, hvor meget de ødelægger uskyldige mennesker - både fysisk og psykisk.

Og hvordan skal de mennesker, som anmelder falske voldtægter, behandles? Skal de straffes eller have psykologhjælp, så de ikke gøre det mere? Skal der laves en lovgivning på det område?

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft

P.S. Jeg er selvfølgelig meget imod dem, som begår voldtægt, og de skal selvfølgelig straffes.