Peter joakim Buch

Social og sundhedsassistent København S

› LÆS MERE

I denne tid ,hvor finans kriser,nedskæringer, uafsluttede krige, misbrug af dine penge, mistillid til dem der passer vores børn, og generel skepsis overfor vore politisk valgtes evner til at løse vores, og ja hele klodens problemer.

Er det så tid til, at se indad og måske tage noget af ansvaret på os selv, og overveje hvad vi selv kan bidrage med, store som små, tykke som tynde dumme som kloge, poeter som rimsnedkere?

Kunne Vi nå hinanden bedre i debatten, over hækken, på blå og rød front, når vi mødes i Netto eller Irma,eller i medierne, hvis vi slap folkeviddet løs, og lidt oftere hengav os til de små amatøragtige sysler, der får smilet og hjertevarmen frem igen?

Jeg vil ihvertfald give mit ringe bidrag til debatten, og hermed debutere som lejlighedsdigter, på ligefod med forgængere udi denne svære diciplin, og forsøge at matche de evige politiske modstandere, som feks. partiet Venstres blå stridsmand Bertel Harder.

Derfor denne hyldest til Socialdemokratiet i anledning af partiets store interne politiske debat om vejen frem til år "2032"

Digt om Socialdemokratiets fornyelse:

Nu er det på tide, at vi erkender

,at Vi er lige, men ikke èns.

At alle fælles,

de byrder løfter.

der er for tunge,

når kun, man er èn.

Nu må vi sande,

,at fællesskabet

er til for alle

høj som lav

For her hos Os

er plads til alle,

både dig og mig,

samt hver og èn.

Og er du utryg

bange eller

alene, så kom

kun ind ,og sæt dig ned

for her er knus og hjertevarme

åbne arme, og åbne sind.

Hvis Du nu står dèr udenfor

,og hører stygge ulve tude

så kom dog ind og varm dig lidt

ved fælleskabets brændeknude.

For her hos Os er plads til alle

fra både hav ,land og by

Hør nu i kor, vore røster kalde

på dig

på fælleskabet

på alt det ny.