Philip Mariboe

Pensionist Esbjerg

› LÆS MERE

Homovielser - det er et emne de fleste borgere her i landet har en mening om. Nogle er imod, mens andre, som jeg, er for ideen om, at homoseksuelle skal have samme rettigheder til at blive viet i kirken som de heteroseksuelle.

Debatten har trukket en streg gennem folkekirken, hvor nogle præster har sat sig på barrikaderne og nægtet at vie homoseksuelle. Andre præster har, gudskelov, budt de homoseksuelle velkommen med åbne arme.

Nu er der så en præst i Nordjylland, der simpelthen har nægtet en ældre dame, at begrave dennes afdøde homoseksuelle samlever. Præsten har senere trukket afslaget tilbage, med begrundelsen at det var en fejl. Men skaden var sket - pressen fik nys om sagen og nu ruller den nådesløst gennem medierne.

Formanden for Den Danske Præsteforening, Per Bucholdt Andreasen, har skyndt sig på banen, bl.a. med denne konstatering:

"Der skal man ikke tage hensyn til, hvordan folks liv har været, og hvilke holdninger de har haft i livet. Det skal præsten ikke gøre sig til dommer over. Det tror jeg heller ikke, der er tvivl om"

Javel ja. Man skal altså som præst ikke gøre sig til dommer over folks holdninger. Men er det ikke just det præsterne gør, når de nægter at vie homoseksuelle? Eller er det ganske i orden at være homoseksuel, bare man er død?

Bevares, det er måske ret firkantet spurgt, men ikke desto mindre er det efter min mening en ufattelig dobbeltmoralsk udmelding Præsteforeningen er kommet med. Dén der slingrevals forøger ikke min respekt for folkekirken, snarere tværtimod.

Utopi eller ej, så vil jeg håbe at folkekirken snart - i samlet flok - smutter ind i det 21. århundrede sammen med os andre og indser, at folk ikke lever som man gjorde for 200 år siden.