Poul Erik Larsen

Navigatør (nu efterlønner) Frederiksværk

› LÆS MERE

Den seneste tid har man i medierne kunne læse overskrifter som – Somaliaske pirater er stækket – og det går voldsomt ned af bakke for piraterne i det Indiske Ocean, med færre kaprede skibe og færre angreb. Ifølge NATOs Operation Ocean Shield, som er den Nato enhed der bekæmper pirateriet i det Indiske Ocean, er der sket mere end en halvering i kaprede skibe i årets første fem måneder, i forhold til sidste år.

Syv skibe er kapret i perioden, mod 15 skibe i samme periode sidste år. Også antallet af piratangreb er faldet drastisk i perioden, med ”kun” 17 angreb, mod 93 i samme periode sidste år.

Til sammenligning var den samme periode i 2010, med 54 angreb og 20 kaprede skibe.

Ifølge den seneste opgørelse fra det internationale Maritime Bureau, er der i øjeblikket 13 skibe kapret, og omkring 200 søfolk holdes som gidsler.

Ifølge Danmarks Rederiforening, er det tydlige tegn på, at indsatsen mod piraterne virker. Her tør man dog ikke konkludere, at piratfaren er elimineret. En konklusion jeg tror, man gør klogt i at fastholde.

Jeg tror på ingen måde piraterne er tvunget i knæ, eller stækket. Det er helt korrekt, at antallet af angreb er aftaget i årets første fem måneder, i forholdt til tidligere. Men det er dog lykkedes piraterne at kapre 7 skibe og deres besætninger. Og, det selv om indsatsen fra de internationale styrker i området er betydelig intensiveret, med flere opbringninger af moderskibe, og et enkelt angreb på en piratbase på land i Somalia.

Og ikke mindst handelsskibenes brug af bevæbnede vagter, og det faktum, at besætningerne på skibene er blevet betydelig mere beskyttet, og udnytter denne beskyttelse mere effektivt end tidligere. Denne intensivitet har selvfølgelig en vis virkning på piraternes succesrate, men der er, efter min mening, meget langt endnu før man kan tale om, at piraterne er stækket.

Piraternes svar på intensiviteten i kampen mod dem, er absolut lige så tydelig. Løsesummen for at få gidslerne frigivet er mangedoblet gennem de seneste år. Det samme er tiden hvor, hvor gidslerne holdes fanget. Så for gidslernes vedkommende, er forholdene absolut ikke blevet bedre, tvært imod.

På Ekstra Bladets forside kan man i dag, den 4. juni, læse følgende – De danske gidsler rådner op – 515 dage i helvede – mens deres rederi sejler våben ud i verden!

Inde i bladet kan man på en dobbeltside læse, at besætningen fra LEOPARD, som består af to danske officerer, og fire filippinske søfolk, nu har været holdt som gidsler i 515 dage, og der er ingen tegn på, at en frigivelse er umiddelbart forestående.

Udover tema-overskriften ”Dødens Sømænd”, er artiklen god. Der fremkommer intet nyt i den del af artiklen der beskriver fremstillingen omkring rederiet Shipcrafts ageren i sagen, som ikke har været beskrevet tidligere.

Men der er en væsentlig nyhed omkring gidslerne. En journalist har været i kontakt med de pirater, der holder besætningen fanget. Ifølge denne journalist, skulle gidslerne efter omstændighederne have det godt helbredsmæssigt, men deres situation er selvfølgelig helt forfærdelig. Og der skulle forsat være forhandlinger i gang.

Som tidligere sømand har jeg umådeligt svært ved at kapere den måde, både medierne og den danske stat forholder sig, i forhold til denne triste gidselsag.

Enkelte medier, som f.eks. Ekstra Bladet, kommer med mellemrum ud med noget omkring gidslerne. Men jeg har indtryk af, at medierne har fået mundkurv på, og derfor ikke er i stand til at skrive mere om selve gidslernes situation, end tilfældet er. Og det er der desværre nok ikke meget at gøre ved.

Men jeg syntes godt medierne kunne gå noget mere til biddet hvad angår den manglende politiske udmelding omkring hvad man fra politisk side agter at gøre ved den del af pirateriet. Den letkøbte holdning med, at man ikke forhandler med piraterne, er efter min mening ikke længere brugbar.

Politikerne har ikke problemer med at fremture når de skal rose sig af, at nu har man givet penge til opbygning af fængsler i Somaliland til piraterne. Nu har man givet penge til træning af lokale kystvagter, til at bekæmpe piraterne indefra. Initiativerne i den retning er absolut gode, og kan muligvis på længere sigt være med til at begrænse pirateriet. Og, man må da formode, og ikke mindst håbe, at de mange penge gives til nogle mennesker i Somalia, som har en hvis politisk og diplomatisk status. Det må da være muligt, gennem disse mennesker, at fremskynde en frigivelse?

Den vattede holdning fra politisk side, der hidtil er udvist i henhold til gidslernes skæbne er absolut under al kritik. Der er gennem de 17 måneder, gidslerne har siddet i Somalia været nogle ganske få, og meget intetsigende udmeldinger fra forskellige politiker side. Og det gerne i forbindelse med frigivelse af de tidligere danske gidsler, hvor man har brugt dette for at profilere sig. Det er mere end ynkeligt, og strider imod al sund fornuft!

Det kan vel ikke være meningen, at man i et land som Danmark tager mere hensyn til piraternes ve og vel, end til landets egne borgere?