De tillægger enhver politiker skumle bagtanker, de fyger om sig med sensationelle overskrifter, og hver eneste uge hører vi den ene efter den anden gentage dommedag – enten for regeringen, for bestemte partier eller enkelte politikere.

Der er selvfølgelig tale om de politiske kommentatorer. Ethvert nyhedsmedie med respekt for sig selv har dem på lønningslisten, og de udtaler sig dagligt om et hvilket som helst politisk emne, eller i hvert fald det politisk-taktiske spil, som måtte omgive dette.

Problemet med disse selvbestaltede eksperter er, at de fremstår som rene sandhedsvidner med special-viden indenfor den politiske proces. Når de udtaler sig, sker det med så megen skråsikkerhed, at modtageren kun kan opfatte budskabet som den skinbarlige sandhed, trods det faktum at der er tale om spekulationer og banalt gætværk.

Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser dette har for det danske demokrati? Kan det undgås, at folkestemningen påvirkes af deres vidnesbyrd? Det kunne være interessant, hvis det blev undersøgt, om der er en relation mellem kommentatorernes lynchninger og borgernes holdninger til de politiske partier.

Under alle omstændigheder ville det klæde denne skare af såkaldte eksperter at analysere deres egen rolle og revurdere deres metoder.