Johannes Bremer

Uddannelseschef, pensioneret Kastrup

› LÆS MERE

I den politiske debat argumenteres ofte for, at det stigende danske skattetryk er en væsentligste årsag til økonomisk nedtur, så siger statistikken noget andet, nemlig at skattetrykket ikke er ændret synderligt op igennem årene; men konstant ligger i nærheden af 49 %, selv om flertallet i Folketinget skifter. Under SR-regeringerne i 1990èrne var det gennemsnitlige skattetryk på 49,1 %, mens det tilsvarende under de borgerlige regeringer siden 2001 har været på 49,0 %.

I modsætning til traditionel liberalistisk tankegang argumenteres for, at skattelettelser automatisk giver vækst i samfundet, når erfaringerne under VKO viser, at skattelettelser i krisesituationer ikke nødvendigvis øger omsætning og vækst; men derimod tendens til øget opsparing og stilstand, grundet befolkningens naturlige frygt for arbejdsløshed.

Situationen kunne synes noget rodet og uforståelig for befolkningen, når talen er BNP, idet skattetrykket er det samlede skatteprovenu målt i forhold til bruttofaktorindkomsten eller bruttonationalproduktet (BNP) og skulle således være en indikator på makronivesu for, hvor store et samfunds skatter og afgifter samlet er – og dermed hvor stor en andel af BFI eller BNP. Når vi her skal sammenligne os med udlandet, så er BNP ikke mere nogen reel vejviser så længe landenes økonomi og energiforbrug stadig er baseret på udnyttelse af klodens resurser og udledte drivhusgasser. De virksomheder og individer, som drager fordel deraf, er endnu ikke forpligtede ved lov om at tage socialt ansvar. Det bliver de først, når der foreligger et beslutningsgrundlag for Grøn BNP, hvor økonomisk fremgang ikke længere skal måles i kroner og øre; men også i hvor meget vor vækst belaster naturen. Der hersker ingen tvivl om at Grøn BNP vil være et væsentligt instrument i den internationale konkurrence om prodiktion og salg af varer.

V.h. johannes