Johannes Bremer

Uddannelseschef, pensioneret Kastrup

› LÆS MERE

Jo mere jeg fornemmer slædehundenes barske hyl som kontrast til, egen erindring, af en vidunderlig stilhed og uberørthed i den grønlandske natur, jo mere skeptisk bliver jeg over for udsigten til, at kinesere og andre sætter sig på Grønlands råstoffer og natur. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark, var ikke kun for at høre om grøn teknologi og H.C. Andersen; men fordi Grønland ligger inde med de råstoffer, der er betingelsen for vækst.

Kampen om jordens ressourcer, der blandt andet kampen om ren energi, en ulig kamp i en ulig verden med myldretid for milliarder og en befolkning på nu over syv milliarder, med evnen til at kunne reproducerer sig selv på ganske få år. I sandhed et megaproblem, der hverken kan løses af præsident Jintaos og vor regering; men af en løsning, der måske kun kan fremtvinges af realiteterne. Og hvad er så disse realiteter?

Realiteterne er groft sagt i en sætning: En Verden uden vækst!

En verden uden vækst er samtidig en verden, hvor væksten i Kina er ensbetydende med rovdrift på andre landes ressourcer med den øvrige verden i økonomisk stilstand, hvor udviklingen på de finansielle markeder er præget af faldende aktiekurser og svækkelse af Euro og dollar. En sådan verden er også en verden i blind konkurrence med sig selv for overlevelse, herunder med nedslidning både af mennesker og natur.

I den politiske debat måles vækst i dag fejlagtigt i BNP, som fis i en hornlygte, hvor økonomisk fremgang måles i kroner og øre, i stedet for at måle hvor meget vækst belaster natur og mennesker – i måleenheden: Human Grøn BNP.

Hvor Human eksempelvis kan stå for den menneskelige belastning, der forslagsvis kan sættes med faktor H=36, som maksimal medicinsk tolerance for et givet produkt og hvor Grøn eksempelvis står for CO2 fri energi, sat med faktor G=42 som tolerance for udledning af eksempelvis 100.000 tons CO2.

Det forholder sig herefter således, at jo lavere tallene er for H og G jo større bliver BNP tallene i de nationale regnskaber, således at mennesket har fat i den lange ende inden eventuelle miljøgrænser overskrides.

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Spørgsmålet i den politiske debat bliver så, hvornår `hun` globalt begynder at spinde et nyt humant grønt BNP- regnskab på trods af andres særinteresser.

V.h. johannes