Det lyder som starten på en artikel fra et fjernt land, langt fra vores eget Danmark hvor vi bryster os at, at have et moderne samfund der lever op til de fleste krav som verden anno 2012 stiller til os.

Imidlertid halter vi en smule bagud, når det handler om at have retten til at være det enkelte unikke menneske.

Som almindelig borger i vores land, som ikke er ramt af alderdom, sygdom, handicaps eller ledighed ser det jo også umiddelbart ud til, at det har man også. Man er via medier lullet ind i den tankegang, at her behandler man de syge og ældre godt og mange tror, at man ved funktionsnedsættelser blot kan søge om tillæg og hjælp, det kan man godt ja, men man vil få afslag hvis man har en sambo i job.

Men virkeligheden er en helt anden.

Kender man eller kommer man selv i en situation, hvor man i Danmark skal gøre brug af vores tryghedssystem og enten have en folke eller førtidspension, ja så træder en regel i kraft der siger, at er man ikke reelt enlig, ja så modregnes sambo/samlevers indkomst" i denne kompensationsgodtgørelse.

At være reelt enlig betyder også, at man affinder sig med, at kommunerne løbende undersøger ens hyppighed i seksuelle vaner, overnatning af personer i hjem - osv.

Overstiger den 3 gange på en uge er man ikke længere reelt enlig, i forhold eller ej.

På denne måde overvåger man, og skaffer man sig adgang til, at kontrollere syge og handicappedes sociale liv.

Det betyder også for den enkelte ramte, at vedkommende bliver ringere stillet økonomisk og mister beløb fra netto kr. 3000 og opefter pr måned og skal kompenseres disse, af en samboende for at man kan betale sin del - blot af fælles boligudgift.

Nu er + kr. 3000 netto jo trods alt en sum penge en eventuel sambo skal erlægge hver måned udover, at skulle bidrage til halvdelen af udgifter i eventuelt fælles bolig.

Men, man behøver nu slet ikke være hverken gift eller kærester for at denne regel træder i funktion, man behøver blot at flytte sammen med et menneske der modtager førtids, folkepension eller ledighedsydelse.

De fleste samboende ( i job eller ej) har ikke luft i økonomien til, at bære denne konstellation og derfor ser vi i samfundet nu, et voksende befolkningstal der fravælger familielivet og bor alene ligesom antallet af opløste hjem og familier er et stigende problem.

Forestil jer det blev en permanent regel, gældende for alle borgere der valgte at dele bolig.
At den ene part skulle modregnes i sin løn, hver eneste måned vel at mærke på den måde, at modregning sker uden hensyntagen til eventuelle udgifter.
Reglen er man modregner en bruttoindkomst uden, at se på om personen har udgifter.

Oven i denne modregning kommer så det faktum, at man som ældre og syg/handicappet mister retten til al hjælp, det være sig i hjem, personligt og hjælpemidler.

Det er sådan, at har man en sambo forventes det at denne agerer hjælper udover måske at skulle passe eget job. Økonomien er ikke til, at kunne købe sig til hjælp.

Ydermere er reglen også opsat sådan, at man modregnes af den samlede indkomst for sambo+den forsørgede op til 440.000 kr – hrefter modregnes man ikke. Det er således de lavestlønnede der bærer udgiften alene for denne modregning fastsat af denne regel.

Danmark har ratificeret FN's Handicapkonvention der siger:

"Konventionens principper er:a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer"

Jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved om dette overholdes når man bliver økonomisk og fysisk afhængig af et andet menneske og samtidig får kontrolleret sin sociale adfærd.

Vi kan alle rammes af ulykker der medfører at vi forbliver uarbejdsdygtige resten af livet og vi rammes alle - af alderdom.

Jeg har endnu ikke hørt nogle bede om, at have samme vilkår som før de blev ramt, men jeg har hørt mange bede om lidt anstændighed og blot retten til, at klare sig så man selvstændigt kan svare enhver sit og tilkøbe den nødvendige hjælp afhængig af handicapgrad.

Det bør være en samfundsopgave, at tage sig godt af de der rammes og ikke en sambo's opgave som i forvejen skal passe et job, eventuelle børn osv, det kan de fleste ikke bære og/eller magte og derfor vil man måske også netop derfor - fravælge at leve sammen med en syg, ulykkesramt eller handicappet.

En tydelig forskelsbehandling som kunne udlignes ved at afskaffe reglen og lade den ramte være et selvstændigt menneske med egne rettigheder til hjælp i hverdagen uafhængig af sambo-indkomst.

Fakta om reglen: ( en gammel lov som snart runder de 100 år for gifte og ændret i 2003 til også at opfatte ikke gifte.)

Man modregnes hvis:

Man modtager førtidspension.(samboende og gifte)

Man modtager folkepension (samboende og gifte)

Man modtager ledighedsydelse KH-hjælp (kun gifte)

Hvor skal pengene komme fra.

Det er et naturligt og godt spørgsmål for det vil koste penge og spørgsmålet er, om vi i vores land er parat til at afsætte midler til dette frem for kultur, pilotprojekter o.lign der ikke koster menneskeliv.

Man skal selvfølgelig også tage i betragtning, at man vil spare en del på de tilskud og boligydelser der i dag gives til enlige som vil bortfalde hvis de får muligheden for at bo sammen med et andet menneske uden modregning.

Man bør også tænke på at en sambo vil kunne arbejde mere, tjene flere penge idet alt i dag bliver modregnet og ikke er motivation for at forsøge at forbedre vilkårene - slet ikke såfremt man ikke længere er ung og stærk.

Dansk Handicap som er paraplyorganisation for en lang række foreninger og tæller 340.000 medlemmer er klokkeklare i ders holdning: reglen skal afskaffes.

Til høringer og i offentlige svar har de også påpeget dette, indtil nu uden held for både den gamle og den nye regering, man vælger ganske enkelt at overhøre disse organisationers råd vedr. syge og handicappedes vilkår i Danmark.

Det er så nemt, at skære ind til benet på grupper der i forvejen er hårdt ramt og som har fået ændres deres livsvilkår, de har ikke meget eller slet intet overskud at modargumentere med.

Det kan vi ikke være bekendt.