Har lige snakket med en god ven og tidligere kollega fra balkan som idag modtog et brev fra arbejdskadestyrrelsen med den søde besked at de desværre måtte give ham et afslag i hans arbejdsskade sag, og denne gang er det gået hurtigt for de kunne give ham denne søde besked efter en behandlingstid på 9 Måneder, , men som han sagde at det var han lige meget hvad men dette her har gjordt ham endnu mere kampklar for det kan bare ikke passe at vi skal behandles sådan og sammen med ham boycutter jeg flagdagen for jeg kan ikke deltage i et arrangement som er til for at hylde veteraner når staten alligevel ikke vil anerkende vores indsats, og dette skal ikke forståes som et opråb til at andre skal gøre det samme dette er bare min personlige holdning... Dette var endnu en tekst i en meget lang række af afslag fra vores fædreland om hjælp, efter endnu en har ofret sig og har brug for hjælp, 1275 soldater og deres pårørende, venner og andre bliver på den måde ladt i stikken af det samfund som de har kæmpet for, og NU med en regering der bifalder dette som en del af deres sociale indsats ?? det er en vanærende skamplet der for hver dag vokser sig større og større, og vores regering gør INTET, hvor mange familier skal der ofres på den politiske scene før der sker noget ?? jeg bliver ofte spurgt om - kan det være rigtigt at vi skal gribe til selvtægt før der sker noget ?- jeg kender ikke det rigtige svar, vores soldater bliver ladt i stikken og ingen lytter og ingen gør noget, en analogi kan være, lytter du ikke til hundens gøén mærker du dens bid.