Annonce
Annonce
Annonce
Debat 2. sep. 2012 KL. 21.06

Sydeuropa fås billigt!

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Steen Ole Rasmussen
Selverhvervende, forfatter, forlægger.

Hvor meget får Ritzau/APF og andre medier for at annoncere for de spanske ejendomsmæglere? Udsalg, står der i annoncen, telegrammet fra Ritzau/APF. DR referer til annoncen i DR1s nyhedsudsendelse kl. 18 30 her d.2/9- 2012.

Som nordeuropæere med friværdien i orden modtager vi i øjeblikket penge for at låne. Ikke nok med at vi får pengene, som vi låner, men man betaler os for at låne! Og så er det lige meget, om vi bruger dem til at købe op i fx Spanien, af landets fattige stat og borgere, hvor den spanske stat selv må betale i omegnen af 7 % for at finansiere sin gæld, og hvor landets finansielle sektor har mister over 200 milliarder euro til udlandet over det sidste halvår.

Angela Merkels ide, om at oprette det der hedder økonomiske frizoner i randstaterne, vinder nu gehør centralt i de europæiske magtcirkler. I disse zoner kan virksomhederne, hvis planerne realiseres, slå sig ned, benytte sig af de fattige sydeuropæiske arbejdere, slippe for at betale skat og evt. bekostelige miljøhensyn fjernes. Det er den medicin, som man tilbyder fra de højtflyvende vinderes side.

Her hjemme lader medierne som om, at de har samvittighed i forhold til den perverse form for italesættelse af befolkningens holdninger, som man har gjort sig skyldig i, men som man alligevel ikke er helt tilfreds med.

Selv om samtlige medier løj om Helle Thornings skatte- og privatliv, så lader man nu, som om at man har samvittighed, integritet og vilje til at forholde sig loyalt til andet, end den herskende ordens egen dysfunktionelle intention om succes.

Ritzaus annonce henvender sig til det selvfede segment af danskere, os, der nu kan købe Sydeuropa op for en slik, imens vore egne og deres fattigrøve kan rådne op. Sådan er Unionen, resultatet af de stærkes ret, der legitimeres under højtidelige former for tilbedelse af den stærkes ret og princippet om at på markedets betingelser, der er vi alle vor egen lykkes smed.

Sådan vil medierne og de økonomisk højtflyvende have det. Sådan vil Clint Eastwood det, når han fremmaner folkets blinde gentagelse af hans appel om at modtage selvretfærdighedens undskyldning for at gøre det af med den første sorte mand i det hvide hus: ”Make my day” lyder det ud over den vestlige verden. Undskyldningen for at smadre det hele formidles af medierne, med fanfarer, balloner, taler og kunstige smil i hele brugerfladen.

Så meget under samme tag, og alligevel så er der absolut ingen hjemme!

Unionens mulige sammenbrud har efter hånden været nævnt så mange gange, at det ikke længere skaber opmærksomhed, når det realistiske i sammenbruddet beskrives forpligtende:

http://economia.elpais.com/economia/2012/08/31/actualidad/1346440539_152287.html

Merkels plan om frizoner i randstaterne breder sig:

http://www.spiegel.de/politik/ausland/eu-parlamentspraesident-fordert-sonderwirtschaftszone-fuer-griechenland-a-853380.html

Annoncer