Annonce
Annonce
Annonce
Debat 3. sep. 2012 KL. 14.23

Opfølgning på reaktioner fra læserbrevet "når de små bliver misbrugt".

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Kim Gravlev
Kim Gravlev Awacs Borup

Tak for jeres reaktion om end jeres svar bærer præg af at I enten ikke kan eller vil fatte indholdet af læserbrevet. Indlægget er jo skrevet lige efter episoden, så ja det er skrevet i ”drama” og sikkert også med en masse værdiladede gloser.

Lad starte fra en ende: Nej jeg er ikke imod nødhjælp, men jeg er generelt i mod at den vestlig verden blander sig i mindre udviklede landes udvikling, og dermed prøver at pådutte dem vestlige værdier. Det er som om, at vi har den holdning, at der bare skal indføres demokrati, skolegang og hospitaler og fabrikker for så bliver de jo nok lige så lykkelig som os.

Hvor lykkelige er vi ? Er man lykkelig når man kører hjemmefra kl. 0700 om morgenen og er hjemme igen kl. 1700 for at kunne se sine børn i 2 timer inden de skal i seng. 5 til 6 dage om ugen fra man er 18 til – ja det går mod de 70 år, hvis vi skal opretholde den fantastiske velstand der gør os så ”lykkelige”.

Jeg er ikke imod nødhjælp hvis det går ud på at folk ikke har noget at spise eller ikke har tag over hovedet, men så snart vi begynder at stile indsamlingerne mod skoler, uddannelse, demokrati og produktion så er det min holdning, at vi med vores penge i hånden forsøger at projektere vores værdier og dermed blander vi os i et lands, et folks indre anliggender. Hele den vestlige verden har været gennem en meget langvarig og kompliceret udvikling. Denne udvikling kan vi ikke bare eksportere til et uland hvor man lever med en anden kultur eksempelvis i store familier, klaner mv.

Så ja det er dumt at hjælpe til andet end tage over hovedet og det daglige brød, fordi de skal selv udvikle sig i deres tempo og med deres værdier. Jeg har selv rejst en del i Østen og Afrika og mange af dem er trods deres hårde liv væsentlig mere lykkelige end vi er (påstand)

Når man med en pengestrøm overføre værdier og livsstil så der det jo dybest set udenrigspolitik. Dette gælder uanset om der står, Red Barnet, Røde kors eller andre ting på bøssen. Børn skal ikke blandes i udenrigspolitik, de skal lege og i et beskytte forum udvikle sig til hele mennesker. (og ja- for drengenes vedkommende betyder det også krigsleg på pc og i haven. Det er jo forbudt i skolen og børnehaven som jo desværre er totalt kvindedomineret med op mod 80 % kvindelige pædagoger og lærer ).

Derfor mener jeg ikke at børn skal hives med som galionsfigurer i en landsindsamling !

En anden ting der berøres i mit indlæg er konkurrencen omkring udvikling og produktion mellem vores land (EU) og fattige lande. Jeg bidrager ikke frivilligt til at en dreng fra et andet land skal kunne udkonkurrere mine børn omkring udvikling og produktion. Bliver den nævnte dreng ingeniør så vil hans timeløn være en tiendedel af min eller din drengs/piges, og hvor tror I så at produktionen, udviklingen og dermed pengene bliver lagt?

Det er jo en realitet at det netop er ved at gå således, og derfor er det yderst provokerende at promovere en landsindsamling med en dreng der skal være ingeniør. Endnu mere naivt er det at lade børn fra Danmark samle ind til ham der så senere vil udkonkurrere dem på viden og løn.

Så derfor endnu engang. Mangler de akut mad og tag over hovedet, så skal de have det. Resten må de selv klare!

Annoncer