Annonce
Annonce
Annonce
Debat 13. sep. 2012 KL. 17.50

En ny tendens - velkommen til virkeligheden - til mediernes virkelighed og til politikernes, hvor man profilerer sig på Carina, Robert og Mette

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Anne Grete Hansen
Anne Grete Hansen Pens. økonom Glamsbjerg

Det foruroliger mig en hel del. For hvem orkestrerer det, man med lidt god vilje kan kalde en tendens. Vidste "Carina", hvad hun gik ind til, da hun havnede i infighten mellem Cekic og Joachim B. Olsen? Næppe. Robert og hans nihilistiske folkeparti har trukket i tråde, men nu er der så Mette, som næppe heller ikke vidste, hvad hun gik ind til (så Robert går hurtigt i glemmebogen).

Nogen må jo drage fordel af denne tendens. Ikke at jeg går ind for konspirationsteorier, slet ikke. Medierne drager fordel (for vores licenskroner). For det meste får vi kalkerede programmer, man køber concepts: Vild med dans, Hvem vil være millionær, Fangerne på fortet osv.osv. Har man også købt det koncept et sted fra - for verden er jo stor. Er "Velkommen til virkeligheden" en syg udgave af et Donald Trumps ansættelsesshow eller Cheaters eller Extreme Makeover, eller hvad?

Carina får ikke et job af at blive udstillet, Mette gør det næppe heller. Studieværterne brillerer, nationen - ikke bare tabloidpressens udgave - går i selvsving. Politikerne griber så med sammenrendet på midten denne kærkomne chance til at føre midtsøgende politik og udtale sig "til højre og venstre" om reformbehov, om ret og pligt og en del andet. VKO sejrede, S/SF/R sejrer også. Det siger de allesammen.

Den sørgelige sandhed er en anden. Danmark er på deroute på alle fronter. Vi har - relativt set - verdens højeste administrative udgifter. Hvad går pengene til? Til et sundhedsvæsen, der er drattet. Til et undervisningssystem, der er drattet endnu mere, til (indenfor Skandinavien) en socialmodel, der er bundskraberen. Det danske skattesystem er indrettet sådan, at man som lønmodtager betaler 8% i arbejdsmarkedsbidrag og 8% til sundhedsbidrag. Har nogen nogensinde forklaret os skatteydere, hvordan disse 16% er blevet/bliver administreret? Nej.

Men, rolig nu, vi er ikke alene om det. Der er andre i vores Europæiske virkelighed, der er på skideren. Men vi er jo danskere ikke. Så kan vi smågrine af Grækerne, Italierne, Portugiserne og de andre. De kan ikke købe hele verden, men det tror "vi" af underlige årsager på, at vi kan.

For danskere, med overdimensionerede og overbelånte huse, er det jo ikke r brød for folket men en en foræden sig i chips, maxiblends, megaburgers, fladskærme, pølserne med knækket på Webergrillen under ledsagelse af de tyske bajere oma. Om ikke andet kan vi så midt i "elendigheden" lade os underholde af Carina og Mette og - uden tvivl - flere sagesløse. For de er taberne, ikke sandt. Så det er legitimt at skære fra de dårligst stillede og foregive, at man vil lette på den hårdtarbejdende. Danmark er blevet et middelklassesamfund, hver mand sin af alt. Det øger forbruget, gudbedre mig, og det er jo godt for os allesammen, ikke.

Regeringer af ethvert tilsnit - i hvert fald i Danmark - er overladt til forældede regnemodeller, embedsmandsvælde, spindoktorer og et symbiotisk forhold til en skatteyderbetalt presse (mere end 6 mia. om året). Politikere bruger deres skatteyderbetalte pods og pads til alt andet end til at hjælpe indersiden af hovedet. De ævler om en globaliseret virkelighed men kan ikke finde ud af lille Danmark.

Hvad har vi som borgere/vælgere? Ikke de bedst egne, men de mindst uegnede.

Det er sgu' også mit land og jeg elsker Danmark, men har lidt svært ved at genkende det lige for tiden.

Annoncer