Annonce
Annonce
Annonce
Debat 19. sep. 2012 KL. 10.56

Om pligt, prioriteter og politisk fornægtelse...

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Thomas Atkinson
Værdipolitisk ordfører

Mens de liberales valgkampstrommer fortsat buldrer her et år efter de tabte valget og den siddende regering er i panik, på trods af at der er tre år til næste valg, så mener jeg, at det er tid til lidt perspektiv. Denne sag om Dovne Robert og hans manglende lyst til at tage sig et job fylder meget i debatten i disse dage og de fleste Emeffere raser samstemmende og i kor om at han svigter sin pligt overfor samfundet. Jeg vil i øvrigt ikke forholde mig mere til den sag nu, men bruge ordet pligt, som springbræt til det egentlige indhold her.

Som folkevalgt skal man passe på med at bruge ordet pligt i flæng. Det embede, som befolkningen har vist den folkevalgt tillid nok til at blive tildelt, er nemlig også et der kommer med en helt særlig pligt. Nemlig pligten til at varetage samfundets interesser efter bedste evne. I det lys, kan det forekomme besynderligt, at visse personer i det hele taget er valgt til Folketinget, men det er en anden sag. Og hvis man i et privat selskab bliver taget i at lave bilag på private indkøb af tobaksvarer eller TV-underholdning, så mister man hurtigt sit arbejde, men det er endnu en helt anden sag.

Noget der også kunne koste bestallingen i et privat foretagende er, hvis man som ansvarlig for nyanskaffelser tager så dårlige og uovervejede beslutninger, at selskabet påføres et stort økonomisk tab. I staten derimod, så foretages afskrivningen i stilhed mens de ansvarlilge, både politisk og i forvaltningen, står i kø ved håndvasken. Forsvaret er begejstrede for udtrykker ”Vi kigger fremad”. Dette er forståeligt, for at kigge bagud, ville være at kigge på et værre rod.

Nedenfor kan man læse sig igennem en lille kavalkade af kuldsejlede offentlige investeringer eller investeringer, som er foranlediget af politisk bangebukseri og leflen for ligusterfasciter og andre store vælgergrupper, samt bankdirektører med millionstore incitamentsprogrammer.
Jeg er sikker på der er langt flere. Hermed en opfordring til at komme med flere eksempler i kommentarfelterne nedenunder.

Polsag: 400,000,000.00

http://www.dansk-politi.dk/Page-635.aspx?ProductID=PROD2540&PID=4238&groupid=

Rejsekortet (over 15 år) – merpris: 2,700,000,000.00

http://ing.dk/artikel/129311-rejsekortet-er-tre-gange-dyrere-for-trafikselskaberne-end-klippekort

Tårnfalken: 285,000,000.00

http://www.artilleriet.dk/artikel/E3035vForesatteTiderneSkift.htm

IC4: 6,400,000,00.00

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-50813533:ic4tog-bliver-endnu-en-mia-dyrere.html

Amanda-systemet: 650,000,000.00

http://webarkiv.ft.dk/BAGGRUND/statsrev/1400.htm

Irak-krigen: 2,000,000,000.00

http://da.wikipedia.org/wiki/Irakkrigen#Finansielle_udgifter

Finansiel stabilitet: 12,400,000,000.00 + 1,000,000,000.00 om året

http://da.wikipedia.org/wiki/Finansiel_Stabilitet

Fortsat god dag.

Annoncer