Det sproglige Danmark har taget en meget ubehagelig drejning. Jeg har aldrig selv været politisk korrekt, har som oftest kaldt en spade for en spade, men jeg holder mig dog på anstændigheden side af grænsen.

Når politikere som fra fx Liberal Alliance udtaler at de vil brække sig over de ledige, syge mennesker er igler, og kontanthjælpsmodtagere er nasserrøve så er ikke bare politisk korrekthed men også anstændighed overskredet med mange længder. Selv ikke sømandsbossen fra ”Fælles Kurs”, selvom han var en mundfuld i sproglig nuancer, kunne hamle op med de ”nye” politikere.

Hvor skal vi mon finde roden til det menneskesyn der ligger bag det denne forråelse af sproget? Kan det mon kædes sammen med at lederen af Liberal Alliance, syntes det er fint nok at holde møder sammen med ledelsen af Saxo bank på en tvivlsom stripperbar? Eller skal det mon sættes i lys af at mange af de nye politikere aldrig har været en del af den virkelige verden, og dermed forbinder deres studiested som normalen af virkeligheden, de studiesteder der er i hverdagen er fyldt med chikane, bagtalelser, mobning og latterliggørelse af ”de” andre?

Vi ser jo også i formandsvalget i SF at disse unge uerfarne i virkeligheden, ikke skyer nogen midler for at få deres sag/kandidat igennem, de bagtaler, chikanere og lækker fortrolige oplysninger efter behag, dermed overtræder de også al anstændighed og politisk korrekt opførelse.

Jeg må konstatere at vi har et problem, når vi ser på den generation af unge politikere, der maser sig frem i jagten på den store politiske karriere, de glemmer man ikke bare kan læse sig til tingene eller bagvaske sig til dem, de bør lære lidt ydmyghed, ja ydnughed sådan noget man lære ude i samfundet som fx på arbejdspladser!