- eller hvordan man stigmatiserer en seksuel minoritetsgruppe og deres familier.

I går aftes faldt jeg over et indlæg af Anne Knudsen. Et indlæg hvor hun kort og godt kobler børnemishandling, incestuøs adfærd og overgreb sammen med BDSM.

Jeg benægter ikke, at der er blandt smæk-hungrende individer findes mennesker med issues. Jeg benægter ikke, at der findes mennesker der bruger BDSM som en del af selvskadende og selvterapeutisk adfærd. Men at det skulle være allesammen, det tvivler jeg altså stærkt på.

Kan man bare, som professionel, helt gratis og uden omtanke smide om sig med postulater der kan have vidtrækkende konsekvenser? Ikke bare for de mennesker man omtaler som værende syge og behandlingskrævende, men også for deres familier? For hvis de der er til BDSM har været udsat for overgreb - må man jo nødvendigvis kigge efter de forbryderiske fædre og mødre, onkler og tanter - ikke sandt?

Det gør mig bange. For der er rigtig mange seksuelle variationer, der ligger uden for normalitetsspektret. Skal vi til at forklare alting med "dengang jeg var barn"?

Det er pissesvært, at erkende man er en kinky mother fucker. For hvor går man hen? Hvem kan man tale med? Og er man mon alene i den her verden af uforklarlig lyst og må se frem til et trist liv i ensomhed og isolation med sine ismer? Og hvad gør man, hvis man ikke kan forklare hvorfra trangen, lysten og liderligheden kommer fra? Identitetskrise on the go, tak.

Normalitetsforbandelsen hviler tungt over Danmark og de ny-puritanske vinde. Man kan åbenbart ikke længere være til "noget" uden det har en årsag.Uden det skal forklares. Man skal affinde sig med, at en selv og ens familie bliver sat i bås med Brønderslev-sagen. Overgreb. Misrøgt. Vold. "Du kan lide at få smæk? Det er derfor - og det er dine forældres skyld".

Jeg bliver bange. Bange for alle de, der sidder tilbage med nogle lyster de ikke tør fortælle om fordi de er bange for at stigmatisere deres forældre. For de der søger efter forklaringer der ikke findes i en lykkelig barndom. Bange for, at der vil være endnu flere mennesker der alt for længe affinder sig med et halvt liv uden hel lykke. Normalitetsforbandede hjerter.

Hvorfor man ikke bare forklare en alternativ seksualitet med et "fordi det FØLES rigtigt"?