Første gang jeg stod som sergent i søværnet med en deling foran mig, følte jeg et rimeligt stort pres. Jeg var 19 år gammel, helt grøn og de menige, der stod foran mig, var alt andet end grønne. De var fiskere. Hærdebrede fiskere fra Thyborøn og Esbjerg. De havde levet på havet siden før puberteten, og de havde ikke meget respekt for den grønskolling, der stod foran dem og insisterede på, at der alligevel var noget at lære.

Det første øjeblik var knald eller fald. Enten blev det starten på noget, der kunne udvikle sig. Eller det blev starten på en katastrofe.