Kinesisk er på vej frem.

Snart bliver det muligt at tage folkeskolens 9.-klasses afgangsprøve i kinesisk. Også på næste niveau, i gymnasiet, tilbydes kinesisk flere og flere steder – mens til gengæld tysk og fransk er under afvikling.

De europæiske sprog er ved at forsvinde helt ud af almindelig dansk dannelse og uddannelse, og det til og med på universiteterne, som netop i disse måneder lukker snesevis af sprogfag fuldstændig ned. Udviklingen er hurtig og voldsom, og det kan ikke siges højt nok, at der er brug for en bevidst dansk sprogpolitik. Nu.

LÆS OGSÅDanske elever skal lære kinesisk

Kinesisk bliver fremover en nødvendighed for langt flere danske end i dag, både af kommercielle og kulturelle grunde: Vi får mere og mere med kineserne at gøre, hvilket er en stor rigdom.

Men denne simple og nogenlunde indiskutable kendsgerning dispenserer os ikke fra at holde øjne og ører åbne og tage stilling til, hvad vi overhovedet vil med fremmedsprogundervisningen i Danmark.

Er det ligegyldigt, hvor fremmede sprogene er? Falder alle sprog ind under folkeskolens forpligtelser? Ønsker vi egentlige kompetencer eller bare brokker til turistrejsen? Og tænker vi kun i kompetencer, eller findes der fremdeles en forestilling om sproglig dansk og europæisk dannelse?

Kinesisk er ikke bare svært for en dansker, det er fantastisk svært.

Hvis undervisningen i dette sprog skal være andet end pjat, så kræver det enorme ressourcer. Alt muligt andet må nødvendigvis vælges fra, og alligevel er det forsvindende få folkeskoleelever, hvis anstrengelser vil blive kronet med nogen som helst andre kompetencer end evnen til at sige goddag: Ni hao.

Helt anderledes forholder det sig med de europæiske sprog, som en dansker tager fat på med betydelige forudsætninger. Her kan allerede folkeskolen lægge et sprogligt fundament, som senere kan blive til faktiske færdigheder.

LÆS OGSÅMen do we overhovedet speak Deutsch i 2030?

Endnu bedre forudsætninger for at nå et virkelig højt niveau har børn med indvandrerbaggrund, som allerede er noget nær tosprogede.

Her er Danmark især velsignet med en stor gruppe arabisktalende børn, hvis arabisk kan løftes til et virkelig godt skriftligt og sprogligt niveau med den rigtige undervisning. De kan blive reelt og kvalificeret tosprogede, hvilket er noget af det mest nyttige at opnå både for det enkelte menneske og for samfundet.

LÆS OGSÅDI: Skolebørn skal lære arabisk i skolen

Den tid er forbi, hvor ét sprog er nok. Vi skal kunne flere. Ordentligt.