Saudiarabiske kvinder har kastet sig ind bag bilrat, i protest imod at det konservative regime har forbudt dem at køre – af frygt for hvad det kan føre til med et kørekort.

Det kan friste at se deres protest som mindre vigtig end massedemonstrationerne i andre arabiske lande, men det vil være en stor fejl. For det handler om, at de sætter fødderne på speederne imod deres status som andenrangsborgere.

LÆS MERESaudier fortsætter kvindekamp bag rattet

I andre arabiske lande har vi set stærke kvinder udfordre opfattelsen af muslimske kvinder som stakler bag sorte gevandter, der kun venter på vestlige befriere. Deres største udfordring er selvfølgelig ikke vestlige stereotyper, men at erobre sig en plads i det arabiske forår.

Kvinder har spillet ledende roller i oprør i Egypten, Bahrain og Yemen, hvor de ikke kun lavede te til revolutionen, men kæmpede på lige fod med mændene og tog deres del af bank og tåregas.

De er også blevet skudt, arresteret, tortureret og voldtaget af regeringsstyrker.

Men vi hører stadig mindre om kvinderne under det arabiske forår og bør derfor huske læren fra Algeriet og Kuwait, hvor mange modige kvinder også risikerede deres liv i kampen for frihed. Men da uafhængigheden var en realitet, blev de sendt hjem til kødgryderne. Herskerne blev nok udskiftet, men den patriarkalske orden bevaret.

Vi ser nu tegn på, at historien kan gentage sig.

I Egypten blev nedsat et Råd af Kloge Mænd som rådgivere for overgangsregeringen. De kloge kvinder blev ikke inddraget. Og kvindedemonstrationer for ligeret er siden søgt opløst i både Egypten og Tunesien med besked til kvinderne om, at de skulle gå hjem og passer deres pligter der.

Som en egyptisk kvinde sagde på Tahrirpladsen: »Mændene var ivrige efter at have mig med, da vi krævede Mubaraks afgang. Nu, hvor han er væk, ønsker de, at jeg går hjem«. EU og USA bør klart vise, at de ønsker, at hun bliver.

LÆS LEDERI den arabiske verden kæmper kvinderne for frihed

Vesten kan ikke for alvor støtte demokratiseringen af arabiske samfund uden at sætte fokus på ligestilling mellem kønnene. Uden ligeret for kvinder og endeligt opgør med deres rolle som andenrangsborgere vil det arabiske forår fejle.

Fuld inkludering af kvinder i magtens korridorer og alle samfundsinstitutioner er nu engang lakmusprøven for demokratiseringen af alle samfund.

Kvinders ligeret er ikke en sag, der kan klares, når demokrati er sikret, for demokrati kan ikke sikres uden.