Højesteret ophævede i sidste uge den administrative udvisning af en tuneser, som PET i 2008 beskyldte for at have deltaget i planlægningen af drab på tegneren Kurt Westergaard.

Tuneseren blev i 2008 sammen med en anden tuneser anholdt og siden af Integrationsministeriet administrativt udvist. Mens den anden efter kort tid forlod Danmark, forblev den nu frikendte i landet på tålt ophold, fordi han ikke kunne sendes hjem.

LÆS OGSÅ Udvisning af mistænkt i Westergaard-sag var ulovlig

Tuneseren gik til domstolene for at få udvisningen omstødt. I december 2010 fik han medhold i landsretten, og tidligere på ugen stadfæstede Højesteret dommen: Udvisningen blev ophævet sammen med afgørelsen om, at tuneseren er til fare for statens sikkerhed.

Dommen fortjener et nærmere studium.

Den tager nemlig ikke stilling til, om tuneseren er skyldig. I stedet forholder Højesteret sig til den vanskelige balanceakt mellem to hensyn: på den ene side den enkeltes retssikkerhed og på den anden statens sikkerhed.

Bevisførelsen i sådanne sager sker dels i åbne retsmøder, hvor den tiltalte har mulighed for et normalt forsvar, dels i en lukket del, hvor der kan fremlægges fortroligt materiale, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan lægges åbent frem – heller ikke for den anklagede.

Højesteret fastslår, at PET ikke i den åbne del har fremlagt beviser, der er så præcise, at det har givet tuneseren en reel mulighed for et effektivt forsvar. Derfor ophæves Integrationsministeriets afgørelse.

Så langt, så godt. Højesteret har vægtet hensynet til den enkeltes retssikkerhed højere end et muligt hensyn til rigets sikkerhed. Sådan fungerer en retsstat - heldigvis.

Så meget desto mere grelt fremstår i det lys det uklædelige mellemspil, hvor Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2008 fik gennemtrumfet en hastelov om, hvor tuneseren - og andre på tålt ophold - må og især ikke må opholde sig.

Loven, som blev stemt igennem af VKO med det snævrest mulige flertal, står med rette som en skamplet på netop retssikkerheden. Og selv om den tuneser, loven var rettet imod, nu har fået ophævet sin udvisning ved dom, gælder ’tuneserloven’ fortsat for omkring 30 mennesker, der er på tålt ophold her i landet.

Hvis regeringen vil styrke lov og ret, er her en oplagt mulighed: Skaf os af med den lov.