Annonce
Leder 20. dec. 2011 KL. 00.01

USA forlader Irak uden sejr i sigte

Det amerikanske nederlag i Irak er en realitet, selvom USA tøver med at kalde det ved navn.

Sagen kort

En amerikanskledet koalition gik den 20. marts 2003 ind i Irak og væltede Saddam Husseins styre.

Siden er den sekteriske vold i landet eskaleret, og krigen er blevet et betændt politisk emne for de regeringer, der traf beslutning om at deltage i koalitionen.

Med den endelige amerikanske tilbagetrækning fra Irak er en af de mest tragiske krige i nyere tid forbi.

Krigen står som en skamstøtte over Bush-æraens ideologisk drevne udenrigspolitik, hvor manipulerede efterretninger og hårdt spundne stereotyper fik lov til at overtrumfe international ret og sund eftertanke. Alle, der lod sig rive med, står med et medansvar. Det gælder også Danmark.

Den stilfærdige tilbagetrækning står i skærende kontrast til de ideologiske fanfarer, der ledsagede angrebet.

Støjen skulle overdøve de besindige røster, der indstændigt advarede om, at man ikke uden videre kunne veksle hadet mod Saddam Husseins diktatur til sympati for en fremmed invasion uden legitimitet eller bred international opbakning.

Krigen endte med at blive endnu mere fatal end selv de mest dystre forudsigelser.

LÆS OGSÅDen sidste yankee har forladt Irak

Når det gik så galt, skyldtes det kombinationen af Bush-administrationens forløjede udgangspunkt, en forbryderisk ringe planlægning, manglende styring, kaotiske forhold under operationens gennemførelse og en efterfølgende magtarrogance, der nedbrød de sidste rester af den irakiske administration og sikkerhedsapparat.

Iraks nuværende regering har kun en flig af demokratisk legitimitet og ingen kurs mod national forsoning.

I det blodige kaos, der blev resultatet, forsvandt også sympatien for den besættelsesmagt, der havde håbet at stå som befrier og værdig repræsentant for demokrati og frihed.

Krigen blev lang, blodig og kaotisk. Den kostede over 110.000 irakere og 4.500 amerikanere livet og forkrøblede undervejs ikke kun Iraks allerede hårdt ramte økonomi, men også USA’s egen. Hertil kom det moralske syndefald med afsløringen af torturen i Abu Ghraib.

Omkostningerne for den mislykkede aktion bredte sig på tværs af økonomi, strategi og sikkerhed langt ud over Iraks grænser. Blandt de tunge ofre er den gradvise nedslidning af Nato’s indsats i Afghanistan, hvis udsigt til succes er undermineret af USA’s samtidige engagement i Irak.

Iran står tilbage som den store vinder af det strategiske spil, der har efterladt både USA og et fremtidigt sammenhængende og pluralistisk Irak som tabere. Iraks nuværende regering har kun en flig af demokratisk legitimitet og ingen kurs mod national forsoning.

USA tøver med at kalde nederlaget ved navn, men billedet af de sidste amerikanske soldater, der efter ni år må forlade et land, hvis nærmeste allierede er Iran, taler sit eget sprog. Det skete kan ikke gøres om. Men læren er klar: aldrig igen.

bl

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer
3

International partner

  • 23. maj. KL. 19.04
  • 23. maj. KL. 18.09
  • 23. maj. KL. 17.57
  • 23. maj. KL. 16.20
  • 23. maj. KL. 15.53

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning