Det er et ømt syn, når 20 havørredfiskere sidder bøjet over de lysende telefoner i en lejet spejderhytte et sted ved en dansk kyststrækning. Ikke for at dødsscrolle, streame eller tjekke nyheder, men for at vise hinanden særligt lækre steder at fiske efter havørred. Meget bliver Google Maps brugt til. At glo på havørredpladser hører nok til den sjældne kategori.
»Se det badekar«, lyder det fra én.