Syrien siger ja til en fredsplan. Det har diktator Assad gjort før.

Men hver gang har han alligevel udløst nye overgreb på den syriske befolkning.

Denne gang har han sagt ja til FN’s og Den Arabiske Ligas plan. Det lyder smukt.

LÆS MERESyrien siger ja til FN-mæglers fredsplan

Må vi så se, at Assad trækker sine tropper og tunge våben ud af de syriske byer.

Må vi se, at han tager initiativ til en daglig 2-timers våbenhvile, så der kan bringes humanitær hjælp ind.

Må vi se, at han løslader alle sine politiske fanger.

Må vi se, at han forhandler med andre end dem, han selv har valgt. Må vi se, at han giver pressen fri adgang til hele landet.

Det vil alt sammen være både udmærket og nødvendigt.

Men det løser desværre ikke problemet. Assad kan ikke frigøre sig for sit ansvar for drabet på 8.000 civile ved at møde op i de sønderskudte kvarterer i Homs og love at rydde op.

Syrerne har ikke alene krav på oprydning i Baba Amr og andre steder, der har fået Bashar al-Assads særegne kærlighed at føle.

Syrerne har også ret til at blive fri for Assad, som efter de seneste måneders blodige overgreb har forspildt alle krav på respekt og tålmodighed.

Glem spekulationer om, hvorvidt Assad i virkeligheden ønskede nedslagtningen af sine landsmænd. Ansvaret er hans. En diktator kan ikke gøre krav på magten og dukke sig bag sine bødler.

Og Assad har derfor ansvaret for vilkårlige arrestationer, for bombardementer af civile boligkvarterer, for tortur i landets fængsler, også for tilbageholdelser og tortur af børn, som det i denne uge blev fastslået af FN’s kommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay.

Hvis FN’s og Den Arabiske Ligas udsending, Kofi Annan, har formidlet en våbenhvile, som giver syrerne en daglig mulighed for at få hjælp, glimrende.

Men hvis Kofi Annan har givet Assad indtryk af, at han derved kan slå en streg over sin morderiske politik og fortsætte, som om intet var hændt, har Annan ikke levet op til sit ansvar og slet ikke til syrernes berettigede forventninger.

Våbenhvile er fint. Syrerne får først en chance for at genrejse deres land, når de ser ryggen af Assad. Lige nu har han valget mellem Den Internationale Straffedomstol eller asyl med familien hos stater som Rusland, Iran eller Qatar.

Det er meget privilegeret, at Assad overhovedet får chancen for at stikke af.

aj