I en tid hvor markedet for boliger synes at være låst fast, er den aftale om Christiania, som træder i kraft i dag, en god anledning til at hylde alternative måder at bo og leve sammen på i fællesskab. Det boligmarked, som nu er stagneret, bygger på en familiekultur, som er lige så fastlåst. De fleste af os lever fortræffeligt under de konventioner og normer, som er gældende.

Men alternativer bidrager både til at sætte vores egen livsførelse i relief og til mangfoldighed og inspiration. Udfordring af vores vanetænkning er ikke bare velkommen, men en nødvendig del af vores samfund.

LÆS OGSÅPolitiet udvider kontrollen ved Christiania

Christiania har været et symbol på dansk frisind og tolerance i 40 år, men har lige så længe været en torn i øjet på folk, som fandt christianitterne usolidariske. Det er få år siden, at dybt reaktionære kræfter i den tidligere regering med et sigende ord ville ’normalisere’ fristaden. At der nu er fundet en løsning, som stiller et stort flertal tilfreds, kan vi ikke mindst takke den kreative jurist Knud Foldschack for.

Siden Annisette og Bifrost i midten af 1970’erne sang, at 'I kan ikke slå os ihjel. Vi er en del af jer selv', blev martyriet en del af fristadens selvforståelse. Christiania definerede sig i opposition til verden udenfor, og den selvvalgte isolation gjorde en ny løsning for området uomgængelig. Det er derfor afgørende, at hensigterne om større åbenhed og gennemskuelighed bliver til virkelighed.

En ny slagsang for fristaden ville være på sin plads. Ingen truer dem længere på livet, og christianitterne er blevet en del af det omkringliggende samfund, med alt hvad det indebærer.

Den største udfordring for fremtidens fristad er at blive fri for de rockere, som styrer hashsalget derude. En statskontrolleret legalisering af hash ville være den mest enkle løsning, men har vist sig at være politisk umulig. At lægge ansvaret for at fjerne rockeruvæsnet over på christianitterne vil til gengæld være ulykkeligt. Organiseret kriminalitet er en sag for politiet, hvor end det foregår. I den sag forpligter åbningen i forholdet mellem Christiania og staten både inden og uden for fristadens hjemmelavede byport.