I dag skruer årets Roskilde Festival op for musikken, når den ikoniske Orange Scene åbner. Roskilde Festivalen har for længst slået sin status som en kulturbærende søjle fast.

Hvert år introduceres nye generationer af unge for et bredt spektrum af den ypperste kvalitet i rytmisk musik netop nu, og opdrages til at forstå, at det musikalske univers er langt dybere end tyggegummipop og pladeselskabernes nyeste teenagefænomen. Det er heldigvis stadig musikken, der er i centrum. Men Roskilde Festival er kulturbærende i langt videre forstand end rent musikalsk. I en tid, hvor det politiske parnas er enige om, at kun skattelettelser og økonomiske incitamenter kan motivere mennesker, er en festival båret af frivillige kræfter en vigtig erindring om, at alt ikke passer ind i matematiske modeller. Det er også derfor, at Roskilde Festival virker grænseløst provokerende på avantgarden i tidens nyborgerlige bølge, der i foråret gik voldsomt til angreb mod Roskilde Kommunes ekspropriation af en nabogrund, som sikrer, at festivalen også i fremtiden har plads at boltre sig på. LÆS OGSÅVred festivalnabo: »Jeg er blevet voldtaget af systemet« Magtmisbrug. Bestikkelse. Ingen anklage var for langt ude. Men kommunen blev pure frikendt af statsforvaltningen. LÆS OGSÅRoskilde Kommune frifundet i sag om bestikkelse