Annonce
Annonce
Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Mest kommenterede seneste uge:
Håndtryk til eksamen 47 kommentarer
Leder 28. jul. 2012 KL. 00.01

Den Europæiske Centralbank vil sætte alt ind for at redde Euroen

Der er lagt i ovnen til et opgør med ECB's konservative kurs.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Markederne jublede, da chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, i en tale torsdag slog fast, at ECB vil gøre »alt hvad der er skal til« for at redde euroen.

På sin vis paradoksalt, for udsagnet burde næsten være selvindlysende. Men hidtil har det grangiveligt virket, som om Frankfurt hellere ville lade den europæiske økonomi køre ud over klippen end at bruge utraditionelle instrumenter for at forhindre det.

LÆS OGSÅAktier røg i vejret på løfter fra ECB

En fælles udtalelse fra Angela Merkel og François Hollande, der tilsyneladende bakkede op om Draghis formuleringer, gav yderligere nærig til det lønlige håb om, at der er lagt op til et opgør med den magtfulde og stokkonservative tyske Bundesbank, der har været primus motor i at forhindre ECB i at tage en mere aktiv rolle i krisens løsning.

Mario Draghi har instrumenterne til sin rådighed. Nu har han klart sagt, at han også er villig til at bruge dem. Og det er måske i virkeligheden, alt hvad der skal til.

Hvad er det så, Draghi vil gøre? »Tro mig, det vil være nok«, sagde Draghi med fast stemme, uden at konkretisere sine planer yderligere. Og det må de jo så håbe i Spanien, hvor ledigheden netop har sat ny rekord med 24,6 procent, og resten af de lande, der hidtil har mærket de hårdeste konsekvenser af ECB’s konservative kurs.

ECB har flere værktøjer i kassen. Det mest enkle er flere direkte opkøb af statsobligationer fra kriseramte lande. Men det er også muligt at konvertere den europæiske krisefond til en slags bank, der med den fælles kreditværdighed i ryggen kan opkøbe obligationer. Mulighederne er mange, men signalet klart: Draghi er klar til at bryde ud af den spændetrøje af konventionel tænkning, der hidtil har dikteret ECB at lade stå til.

LÆS OGSÅAvis: EU gør klar til markeds-intervention

Modstandere har påstået, at markederne vil straffe ECB for at påtage sig en mere aktiv rolle. Men de positive reaktioner på Draghis tale viser, at denne frygt er helt ubegrundet. Markedets uro afspejler reelle problemer i økonomien med lav vækst og arbejdsløshed og den totale politiske handlingslammelse, der har forhindret deres løsning.

Mario Draghi har instrumenterne til sin rådighed. Nu har han klart sagt, at han også er villig til at bruge dem. Og det er måske i virkeligheden, alt hvad der skal til.

km

Annoncer