Annonce
Annonce
Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 13. okt. 2012 KL. 00.01

Nobelprisen minder os om, at der står mere på spil end Europas økonomi

Nobel sender det rigtige signal til europæerne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Ideen er indlysende, og timingen kunne ikke være bedre.

Nobels Fredspris til EU og dermed til den halve milliard europæere, der har forpligtet hinanden på at arbejde sammen.

Der ligger samtidig en egen og stærk symbolik i, at prisen gives fra Norge, et europæisk ikke-EU-land. Unionen har nemlig ikke kun haft afgørende betydning for indbyggerne i sine 27 medlemslande, men er også en vældig drivkraft for demokrati, fred og velfærd langt ud over sine egne grænser.

LÆS OGSÅLidegaard: I aften skal vi fejre fredsprisen

Motiveringen for tildelingen af den ærefulde pris til den udskældte union kredser om EU’s fredsskabende rolle. Først i det Europa, der var ødelagt af krigen, og siden i det, der var delt af Jerntæppet.

I begge sammenhænge har EU spillet en afgørende rolle som rygstød og inspiration for de kræfter, der har kæmpet for frihed, fred og fremskridt.

Vi skal huske at elske og ære EU også som frihedens og fredens ide.

Uden at have militære muskler eller en stærk overstatslig ledelse har unionen været i stand til at overbevise millioner af europæere om, at vejen frem går gennem forpligtende samarbejde og forhandling – og ikke gennem national chauvinisme og snævre egeninteresser.

EU er historien om, at samarbejdet kan skabe resultater, som aldrig kunne være opnået gennem de enkelte medlemslandes nationale bestræbelser.

Når timingen er nu, skyldes det den dybe krise, der truer med at sprænge samarbejdet. Nobelprisen er en påmindelse om, at der står endnu mere på spil end Europas økonomi.

LÆS OGSÅNobel-komité: EU har i 60 år bidraget til fred og forsoning

Det er selve den europæiske ide, der sættes spørgsmålstegn ved.

Som om vi kunne undvære den. Som om vi kunne undvære hinanden. Som om vi kunne undvære samarbejdet.

Det er ikke kun i Grækenland, det kan gå galt. Det kan det også i Storbritannien og andre steder, hvor modstanden mod unionen vokser.

Fredsprisen skal minde os om, at det langtfra er nogen selvfølge, at EU holdes sammen af et stærkt samarbejde, der trods al kævl og strid er båret af en fælles ide. Den råber til os, at vi skal huske at elske og ære EU også som frihedens og fredens ide.

Samarbejdet er ikke målet. Det er midlet til at nå alt det, vi gerne vil – sammen.

Ikke for EU’s skyld, men for europæernes.

bl

Annoncer