Vi lytter – også til økonomer.

Det var et af de selvbevidste radikale sloganer under sidste folketingsvalg.

De radikale, måtte man forstå, ville lade saglige kriterier råde i den økonomiske politik snarere end kortsigtet politisk gevinst eller ideologisk dogmatik af den ene eller anden kulør.

Og der er ingen tvivl om, at de radikale generelt har været en konstruktiv motor for reformer, der på langt sigt kan skabe balance i økonomien.

Men hvis de radikale blokerer for ændringer i den dagpengereform, der til nytår risikerer at skubbe op mod 10.000 mennesker ud af systemet og dermed fjerne hele familiers forsørgelsesgrundlag, forlader partiet saglighedens grund.

LÆS OGSÅThorning sminker sit jobløfte

Når en økonom som tidligere overvismand Torben M. Andersen, der var blandt dagpengereformens store fortalere, nu anbefaler at opbløde reformen ved f.eks. at slække på det såkaldte genoptjeningskrav, er der ekstra grund til at lytte.

Der er god saglig grund til at justere reformens skrappe krav, så beskæringer af dagpenge først eksekveres, når økonomien igen går fremad og folk har et reelt alternativ: et job.

Hvis de radikale ikke alene lader sig overbevise af det økonomiske argument, kan det politiske lægges til. Den relativt lille sag er ved at udvikle sig til et sandt mareridt for regeringen.

Den ambitiøse efterårssatsning på en bedre folkeskole er druknet i dagpengeballade, og regeringspartnerne vil styrtbløde vælgere, når tusinder nytårsdag kastes ud i økonomisk ruin.

Det nytter ikke noget, at Margrethe Vestager lakonisk trækker på skuldrene og siger: »Sådan er det jo«. For sådan behøver det ikke at være. Og sådan er der ingen grund til, at det skal blive.

Den positive radikale reformiver må ikke udvikle sig til dumstædighed i reformernes navn.

LÆS OGSÅVrede arbejdsløse: Vi er blevet snydt

Realiteten er, at der lige nu ikke er job til de mange ledige uanset akutpakker, afklaringsforløb og a-kasse-samtaler.

Forslaget om en jobgaranti er et godt udgangspunkt for en løsning, og VKO-partierne, der beskar dagpengene, bør også tage et medansvar for at bløde op på kravene.

Margrethe Vestager sidder med nøglen til at undgå en helt unødvendig social deroute for tusinder af danske lønmodtagere.

Den legendariske britiske økonom John Maynard Keynes blev engang anklaget for at skifte synspunkt i en sag.

»Når fakta ændrer sig, så ændrer jeg holdning. Hvad gør De«, spurgte han sin kritiker.

Spørgsmålet kunne passende gå videre til den radikale leder.