Flere giver bl.a. Radikale Venstre kritik over ændringerne i dagpengereglerne. Senest Rune Engelbreth Larsen (Pol. 29.10.). Regeringens reformkurs har bl.a. som mål at skabe ny vækst, høj beskæftigelse og en sund samfundsøkonomi. Det er den bedste socialpolitik. Det er også den bedste måde at sikre på, at flest mulige ledige kommer i arbejde. Det er vigtigt både af hensyn til den enkeltes muligheder i tilværelsen og for velfærdssamfundet som sådan. Derfor vil vi arbejde imod arbejdsløshed og især imod langtidsledighed og for øget beskæftigelse.
De lavtlønnede er forsvundet i den røde luft Det er bl.a. sket gennem kickstarten, skattereformen, energiaftalen, boligaftalen, klimainvesteringer, udviklingspakken for små og mellemstore virksomheder og investeringsvinduet med 115 procent fradrag for investeringer i to år. Der er konkret afsat mange mia. kr. til renoveringer af almene boliger og til iværksættelse af grøn energi og spildevandssystemer. Der er afsat tocifrede milliardbeløb til eksportkreditter. Senest er der afsat 20 mio. kr. til videnpiloter, der er møntet på unge akademikeres mulighed for ansættelse i private virksomheder. Forskningsmidlerne er holdt på 1,03 procent af BNP, og der er afsat midler til innovationer og til treårige basismidler til universiteterne. Der er afsat regulære nye kroner til de store meroptag til uddannelse. Man kan være uenig i de prioriteringer, hvilket naturligvis er helt fair. Men man bør se reformerne i den helhed, de indgår i. Det gælder også dagpengereformen. Bl.a. har Politiken givet udtryk for (18.10.), at ændringerne af dagpengene først bør gennemføres, når økonomien igen går fremad, og når det at få et job igen er et reelt alternativ. Her er et paradoks, som vi vil gøre opmærksom på. Hvert år er der jobskifte på det danske arbejdsmarked i størrelsesordenen 700.000.
