Annonce
Leder 7. apr. 2009 KL. 09.39

Politiken mener: Fogh udtalte sig klogt om ytringsfrihed

Anders Fogh Rasmussens tale i Istanbul udlagde meget fint forholdet mellem ytringsfrihed og religiøs tolerance

AF ts

Så nemt er det.

Anders Fogh Rasmussen holdt i går en tale i Istanbul, der meget fint udlægger forholdet mellem ytringsfrihed og religiøs tolerance, et emne, der som bekendt har polariseret debatten herhjemme siden 2005.

Ytringsfriheden er essentiel, men vi har alle et ansvar for at administrere den, så den ikke skaber had og splittelse eller dæmoniserer mennesker på baggrund af deres religion.

Hvad Jyllands-Postens karikaturer angår, slog han fast, at han aldrig selv ville krænke andre på den måde, at han har den størst tænkelige respekt for islam og dens religiøse symboler, og at han er dybt ulykkelig over, at tegningerne krænkede så mange mennesker.

Kort sagt: I medfør af ytringsfriheden havde og har Jyllands-Posten naturligvis ret til at bestille og trykke tegningerne. Men vi andre har også ret til – i lighed med Anders Fogh i Istanbul – ikke at bryde os om dem, finde dem ulykkelige og at vise forståelse for de muslimer, der blev krænket.

Det var, hvad 11 muslimske ambassadører dengang ønskede, at regeringen skulle udtrykke, og det var, hvad 22 danske ambassadører dengang opfordrede regeringen til at gøre. Og det er, hvad regeringen har gjort i lignende sager, for eksempel når det gælder Geert Wilders film ’Fitna’, som Anders Fogh som statsminister fordømte i skarpe vendinger.

Under Muhammedkrisen låste et politisk flertal sig fast på det absurde standpunkt, at enhver afstandtagen fra tegningerne var et knæfald for fanatikere og et forræderi mod ytringsfriheden.

Standpunktet var absurd, men det er og var også skadeligt, fordi det spærrer for en dialog med alle dem, der var krænkede over tegningerne, men som hverken udslynger dødstrusler over tegnerne eller kræver avisen straffet.

For læg mærke til, hvad den tyrkiske regering har krævet og nu diskuterer med sig selv, om den har fået: en undskyldning. Ikke en straf eller et indgreb mod ytringsfriheden, men en simpel afstandtagen og holdningstilkendegivelse.

Som minimum: en respektfuld dialog. Det kan ytringsfriheden bruges til, ligesom den kan bruges til hån, spot og latterliggørelse. Det sidste er bare sjældent lige så nyttigt eller klogt som det første.

Forhåbentlig betyder Foghs kloge ord i Istanbul, at den danske debat nu kan komme ud af den fælde, som Fogh i sin tid anbragte os i. Bedre sent end aldrig.

Bag om Muhammed-tegningerne

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

28. september 2010

Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.

10. september 2010

Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.

Sommeren 2010

Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

Se også

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer

Seneste Nyt

Seneste TV

I dag

I går

Annoncer

Tophistorier Danmark

Annoncer

Seneste Danmark

Seneste TV Danmark

00:50

23. maj. KL. 16.16 TV Se de sultestrejkende iranere blive budt velkommen i Stefanskirken

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

find spisested
find steder med ...

Seneste Leder

Seneste læserbreve

Seneste Skriv

Seneste Dagens tegning

Mest læst i dag

Mest læst i går