I de kommende uger fremlægger vi her i avisen svar på samfundsudfordringer, som læserne har identificeret.

Det sker som en del af et forløb, vi har kaldt Danmarks Konsensus, hvor fagfolk forsøger at belyse, hvordan læsernes prioriteringer bedst gennemføres.

De tre økonomer, der har regnet på, hvad der vil give mest vækst og velstand, konkluderede, at skattelettelser har større effekt end de offentlige investeringer, som vi på dette sted længe har argumenteret for er det rigtige svar på den økonomiske krise.

Har eksperterne dermed underkendt os og de mange økonomer, der længe har argumenteret for en offentlig vækstpakke?

Eller modsagt oppositionen i Folketinget, der med stigende styrke har presset regeringen med netop den dagsorden?

På ingen måde. Tværtimod er fagfolkene enige i, at offentlige investeringer her og nu er et bedre middel til at bekæmpe den stigende arbejdsløshed end skattelettelser, der skaber mere opsparing, end de giver arbejdspladser.

Det er på længere sigt, at skattelettelser kan give mere økonomisk vækst, fordi de afledte virkninger af et øget arbejdsudbud er større end den positive effekt på produktiviteten, som offentlige investeringer har her og nu.

Resultatet er en nærmest perfekt illustration af, hvad man kan bruge en rent økonomisk analyse af en given problemstilling til.

For ikke nok med at konklusionen kun gælder på de angivne forudsætninger. Det er fair nok. Den er også kun rigtig, hvis man er ligeglad med, hvem og hvor mange der får andel i den velstandseffekt, skattelettelserne giver.

Skattelettelser kan skabe vækst – men væksten kommer ikke automatisk alle til gavn. At vi med basis i en markedsøkonomi prioriterer lighed over ulighed i den danske velfærdsstat, er ikke gratis. Men det har fordele, som man ikke kan ophæve med rent økonomiske argumenter.

Dermed illustrerer det kontroversielle resultat en af de bærende pointer i hele den demokratiske prioriteringsøvelse, der er tale om: Ved at få de økonomiske handlemuligheder kvantificeret og analyseret ophæver vi hverken de politiske valg eller de politiske uenigheder.

Vi sikrer os bare, at vi træffer demokratiske beslutninger på et så oplyst og gennemsigtigt grundlag som muligt.

Det bliver spændende at se, hvad det betyder for hele den stribe udfordringer, Politikens læsere har opstillet.