Annonce
Leder 1. nov. 2009 KL. 00.01

DR har taget HD-udfordringen op

DR tackler udfordringen fra den teknologiske udvikling ved at skabe bredere tilbud til seerne.

Nu håber vi så bare, at du har købt en MPEG4-boks, hvis ikke der står DVB-T på dit tv, for hvis du har købt en MPEG2-boks, kan du i aften hverken se Ramasjang, DRK eller DRHD, hvilket, hvad det sidste angår, i øvrigt muligvis forudsætter et abonnement på TDC Hometrio, og ellers er det nemt nok.

I aften bliver Danmarks Radios tv-signaler digitale, og om nogle dage vil selv de mest analoge tv-seere have fået signalerne til at blive til billeder.

Nogle af de sidste, der får det til at fungere (siger undersøgelserne og forudsigelserne), er visse af Politikens kernelæsere med særlig hang til bøger og kultur.

De skal først have ringet til en nevø, som kommer og ordner det for dem en dag i næste uge – til gengæld venter der dem særlige belønninger, for de nye kanaler vil i høj grad tale til netop dem.

LÆS ARTIKELDe kloge og de gamle går i sort

Tre nye kanaler med særligt fokus på henholdsvis kultur og historie (DRK), kvalitets-tv for børn (Ramasjang) og særlig skarpe billeder (DR High Definition) er attraktive tilbud, som der er grund til at glæde sig til.

Den teknologiske udvikling udfordrer Danmarks Radio på forpligtelsen til public service, og DR har for længst valgt at tackle udfordringen ved at brede sig ud i stadig flere og stadig mere differentierede tilbud til sine brugere.

Noget for enhver smag
Der produceres så meget som overhovedet økonomisk muligt til enhver smag, institutionen DR ser sig selv som en industri, der skal levere varer til alle hylder.

Rent bortset fra det nødvendige teknologiske spring, der sker fra og med i dag, er tilkomsten af alle de nye kanaler en yderligere skærpelse af DR’s industrielle logik.

Institutionen DR ser sig selv som en industri, der skal levere varer til alle hylder

Licensbetalerne ses i stadig højere grad som kunder/brugere/forbrugere og i stadig mindre grad som 'seere og lyttere', hvilket var en gammeldags måde at sige ’borgere’ på.

DR udnytter fortjenstfuldt de mange nye kanaler (flere vil følge) til at sende så meget forskelligt, at ingen kan klage over, at der ikke tales lige netop til dem.

Men for hver ny kanal bliver det sværere for DR at være en samlende størrelse i det danske samfund. Og public service er også at dyrke det fælles frem for det fragmenterede.

Gerne i High Definition.

bb

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning