Annonce
Leder 2. nov. 2009 KL. 02.00

Medvedevs tale bringer ny optimisme til Rusland

Ruslands præsident viste for første gang for alvor potentiale til at træde ud af Putins skygge.

For første gang vil vi her på lederplads uden forbehold hylde en tale af Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev.

Vi har tidligere kritiseret Medvedev på denne plads. Ikke så meget for det, han har gjort, men for det, han hidtil ikke har gjort: at indfri sine mange løfter om at udvikle Rusland til et retssamfund med respekt for alle borgeres menneskerettigheder.

Fredag tog han imidlertid et potentielt afgørende skridt. Han udtalte sig om Ruslands stalinistiske fortid med hidtil uset åbenhed.

LÆS ARTIKELRuslands præsident bryder Stalin-tabu

Et af Ruslands store problemer er, at det ikke har set svinehunden i sin historie i øjnene, lød det med lidt andre ord i talen. Og før det sker, er det ikke muligt at udvikle et retssamfund.

Det viste Medvedev klar forståelse for, da han i en videotale på sin hjemmeside kritiserede tendenser til at rehabilitere Stalin, som hans forgænger, Vladimir Putin, har været foregangsmand for.

Putin har manet russerne til »patriotisme« og udstukket retningslinjer til historikere om, at skoleelever skal undervises i alt det gode, som han mener Stalin gjorde, ikke mindst i kampen mod nazismen.

Revolutionerende betydning
Medvedev sagde stik herimod: »Jeg er overbevist om, at erindringen om nationale tragedier er lige så hellig som erindringen om vores sejre«.

Betydningen af hans appel til hele befolkningen kan vise sig revolutionerende for samfundet, hvis Medvedev har magt, som han sagde, at han har agt.

Og Medvedev opremsede alle de befolkningsgrupper, som blev likvideret under »falske anklager«, herunder titusinder af officerer. En udrensningsbølge, som svækkede Den Røde Hær alvorligt op til Anden Verdenskrig.

Medvedev viste for første gang for alvor potentiale til at træde ud af Putins skygge. Præsidenten sagde klarere end nogen russisk postkommunistisk leder, at især Ruslands unge må bibringes hele sandheden om landets fortid for deres egen fremtids skyld.

Betydningen af hans appel til hele befolkningen kan vise sig revolutionerende for samfundet, hvis Medvedev har magt, som han sagde, at han har agt.

Russiske menneskeretsorganisationer som Memorial, der netop blev skabt for at efterforske forbrydelser dengang og nu og skabe forståelse i russiske sind for den blodige fortid, har udtrykt forsigtig optimisme.

Memorial hylder Medvedevs ord, men frygter, at handling udebliver på grund af den åbne strid i magtens top om fortolkningen af historien. Men det er den bedste nyhed meget længe fra Rusland.

vs

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning