Artiklen er opdateret tirsdag 11.28 med kommentar fra Mette Abildgaard, formand for statsrevisorerne
Er det fornuftigt, at offentlige myndigheder bruger mange tusinde kroner på at få kendte ansigter til at moderere debatter på Folkemødet?
Det spørgsmål stiller Venstres mangeårige retsordfører Preben Bang Henriksen, der specifikt fokuserer på retssystemets udgifter ved Folkemødet i 2025.
»Jeg synes principielt, at man i mange debatter, specielt når det offentlige skal finansiere, godt kunne undvære moderator og støtte sig på de aktører, meget professionelle folk, der er, og det gælder ikke mindst inden for retssystemet«, siger Venstremanden med henvisning til eksempelvis dommere.
Domstolsstyrelsen oplyser til Politiken, at styrelsen brugte 280.215,62 kroner på deltagelsen i Folkemødet i 2025, hvor 26 personer fra Danmarks Domstole deltog.
Politiken har også fået aktindsigt i Domstolsstyrelsens kontrakter med de fire eksterne moderatorer, som styrelsen brugte. De samlede honorarer løb op i omkring 70.000 kroner.
De fire moderatorer var journalist og forfatter Niels Krause-Kjær, journalist Kirstine Dons, journalist og tv- og podcastvært Mads Steffensen og journalist Martin Breum.
Niels Krause-Kjærs honorar lød på 13.500 kroner plus moms for en times debat om ’AI’s rolle i fremtidens domstole’. Kirstine Dons fik 20.000 eks. moms for to sessioner for Domstolsstyrelsen om henholdsvis domstolenes uafhængighed mod politisk indflydelse samt en debat om borgere, der bliver snydt på nettet. Endelig fik Martin Breum ifølge kontrakten 14.000 kroner eks. moms for at moderere en debat om ’Barnets lov’.
Højdespringer Mads Steffensens kontrakt har Politiken også fået aktindsigt i, men Domstolsstyrelsen har accepteret et ønske om at hemmeligholde honoraret med begrundelsen, at »oplysningen vil kunne have en væsentlig negativ effekt på Mads Steffensens generelle konkurrenceevne i relation til hans rolle som moderator«.
Politiken har efterfølgende bedt Domstolsstyrelsen oplyse de samlede udgifter til moderatorer på Folkemødet i fjor, men det har styrelsen afvist med begrundelsen, at Politiken så ville kunne regne Mads Steffensens honorar ud.
Styrelsen har dog oplyst, at »de samlede udgifter til moderatorer til folkemødet ligger mellem 65.000 – 75.000 kr.« eks moms. Med andre ord lå Mads Steffensens honorar for at forberede og moderere en times debat mellem 17.500 og 27.500 kroner eks moms.
Preben Bang Henriksen kalder honorarerne »ualmindeligt høje« og henviser til, at domstolene er hårdt presset:
»Er det overhovedet nødvendigt at have en moderator til enhver debat?«, spørger han og tilføjer, om ikke dommerne selv kunne gøre det som trænede moderatorer i retssalene.
Venstremanden har aldrig selv været på Folkemødet og tilføjer:
»Helt overordnet, så vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget offentlige myndigheder egentlig har at gøre på Folkemødet. Men det kan jeg så forstå, at det stort set er blevet en rettighed for rigtig mange ansatte ved det offentlige«, siger han og tilføjer, at domstolene er »hjælpeløst bagefter« med sagspukler.
»Og der må jeg nok sætte spørgsmålstegn ved, om man ikke skulle tage og holde en pause, indtil man selv er helt up to date«, siger han.
Dagen efter moderatorjobbet for Domstolsstyrelsen var Mads Steffensen moderator for den 50 minutter lange debat ’Mads & A-holdet diskuterer universitetsdilemmaer’, som tre andre offentlige institutioner - DTU, KU og CBS - arrangerede.
CBS oplyser til Politiken, at »Mads Steffensen modtog kr. 25.000,- + moms for opgaven«.
Styrelse: Komplekse debatter
Fra Domstolsstyrelsen peger udviklingsdirektør Merethe Eckhardt i en skriftlig kommentar på, at styrelsen også har en del moderatorer, som ikke får honorar. For eksempel dommere, retspræsidenter, og samarbejdspartnere.
»Når vi bruger professionelle, er det, fordi nogle af vores emner er temmelig komplekse. Det er afgørende, at moderatoren kan håndtere kompleksiteten og samtidig folde det ud, så gæsterne får en god og lærerig oplevelse, og i de tilfælde prioriterer vi professionelle kræfter«, forklarer hun.
Om selve deltagelsen i Folkemødet siger hun, at det er en prioritet for styrelsen at møde borgerne.
»Åbenhed og gennemsigtighed er et grundelement i et demokrati, ligesom transparens er et fundament inden for hele retsvæsenet. Domstolene har ikke et mål om, at alle skal ind i en ret, men et mål om at alle skal have tillid til, at hvis de kom, så ville det være et rigtigt resultat og en god oplevelse. Derfor er Folkemødet en god mulighed for, at vi kan give et indblik i, hvorfor det er vigtigt at have stærke og uafhængige domstole, som værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed«, forklarer hun og tilføjer:
»I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at vores deltagelse på Folkemødet ikke står i vejen for den bunkebekæmpelsesindsats, som retterne er i gang med, og for første gang i mange år falder sagsbehandlingstiderne ved retterne«.
Debatten, Mads Steffensen modererede, hed ’Mads Steffensen og retsdilemmaerne’ og handlede ifølge programmet om ’ytringsfrihed, kunst og socialt velvære’.
Det understreges i den skriftlige aftale, at den er fortrolig, samt at »Man må aldrig skrive ’Mads & Monopolet’ nogen steder«. Ej heller i invitationer eller på offentligt tilgængelige platforme.
Det fremgår også, at »Domstolsstyrelsen er ansvarlig for at indsamle diverse informationer, som Mads Steffensen efterfølgende tilpasser og udvikler manus ud fra«.
Der er dog også dem, der går den anden vej.
Det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard er også formand for statsrevisorerne, der vanen tro også afholder et arrangement på Folkemødet.
Men hvor det tidligere var en ekstern moderator på debatten, har institutionen ifølge Albildgaard ændret den praksis, så det er en fra statsrevisorerne, der modererer debatten.
»Vi vil gerne være til stede, hvor der kommer danskere, og hvor man kan lære om vores institution. Men jeg kunne simpelthen ikke holde ud, at vi hver evig eneste år brugte et tocifret antal tusind kroner på eksterne moderatorer. Vi skulle altid alligevel levere det, der mindede om en drejebog til dem; altså vi skulle gøre meget arbejde for dem, men de skulle så ligesom stå og styre slags gang«, siger Abildgaard og tilføjer:
»Vi er en institution, der passer på skatteborgernes penge, så jeg synes egentlig ikke, at jeg kunne stå på mål for det. Så derfor har vi fået det afskaffet for nogle år siden, og nu styrer vi selv med vores lille sekretariat de her arrangementer godt igennem«.
Hun henviser til, at statsrevisorerne tidligere har brugt Hans Engell og Simon Emil Ammitzbøll-Bille, men kan ikke huske, hvad de præcist fik for opgaven.
fortsæt med at læse
