Dårlige danskkundskaber blandt mange såkaldt tosprogede børn er ikke det største sociale problem i Danmark.

Endnu værre er de alt for mange nulsprogede børn, af både udenlandsk og hjemmedyrket afstamning, der hverken forstår, skriver eller læser dansk godt nok til at kunne klare sig selv – senere i livet.

Danmark har fået en ny kulturel underklasse, hvor børn med en anden etnisk baggrund end dansk er voldsomt overrepræsenteret, men som langtfra kan begrænses til nydanskere: Danmark er også ved at få en ny parallel underklasse af ’hvide’ uden fast arbejde og uddannelse.

LÆS OGSÅ Frank J. vil sprede svage elever med tvang

Udviklingen kan kun vendes ved at sætte målrettet ind i folkeskolen. Alle børn i Danmark skal sikres kundskaber, så de senere i livet kan klare sig selv som myndige borgere.

Sprogtest er første vigtige skridt
Heldigvis markerer kommunalvalgkampen i København et gennembrud. Efter flere års mislykkede forsøg på at få blandet elever ad frivillighedens vej, er et flertal nu klar til at indføre sprogtest af alle børn inden skolestart – og derefter at sprede børnene efter kundskaber.

I stedet for at stigmatisere indvandrerbørn ved kun at teste dem, har flertallet i hovedstaden taget et symbolsk skridt væk fra de senere års tendens til raceadskillelse.

Absurd nok er forslaget om farveblinde sprogtest af alle børn, uanset social og etnisk baggrund, ikke lovligt. Foreløbig er det kun tilladt at skille børn med anden hudfarve ud og teste dem – adskilt fra de mindst lige så mange lyserøde børn, der kommer fra hjem uden bogreoler.

Efter pres fra København er undervisningsminister Bertel Haarder (V) dog villig til at revurdere reglerne.

Presset skyldes ikke mindst, at Københavns børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard, har insisteret på, at sprogtestene ikke må diskriminere børn.

SF-borgmesteren kan kritiseres for meget i den kaotiske administration af hovedstadens skoler, men netop i slagsmålet om sprogsvage børn fortjener Bo Asmus Kjeldgaard ros.

Skoleklasser kan ikke fungere, hvis alt for mange børn er sprogligt og kulturelt understimuleret. Derfor er vi nødt til at overveje nye måder at fordele skolebørn på i Danmark, så det stærke flertal kan trække det svage mindretal op.

Sprogtest er kun et første vigtigt skridt.

De nulsprogede børn lider også under social ghettoisering og for få mere praktiske skolealternativer. Men forhåbentlig er København ved at vågne som social storby her i det globale 21. århundrede: Tosproget er bedre end nulsproget.