Annonce
Leder 15. feb. 2010 KL. 00.01

Iran kæmper i cyberspace

Revolutionsgarden fratager befolkningens ret til fri kommunikation via mobiler og net.

Regimet i Iran har sat en veritabel hær ind imod ytringsfriheden i cyberspace. Vestlige ledere har søgt at afvise Irans anklager om vestlig indblanding via nettet. De bør i stedet yde iranerne al mulig støtte i cyberspace, da det gælder den vigtigste menneskeret næstefter livet: retten til frit at ytre sig og blive informeret.

Irans revolutionsdag i sidste uge viste klart, at Revolutionsgarden har udviklet et af verdens mest avancerede systemer til at fratage befolkningen retten til fri kommunikation via mobiler og net.

Da det grønne oprør brød ud imod det tvivlsomme genvalg af præsident Ahmadinejad sidste sommer, var regimet bevidst om internettets magt, men havde ingen effektiv strategi imod det. I de seneste måneder har det perfektioneret overvågningen og metoder til at blokere for mobiliseringen via nettet.

Europaparlamentet har rettet en skarp kritik imod virksomheder, der med det finsk-tyske Nokia/Siemens i spidsen har solgt avanceret overvågningsudstyr til mullaherne.

LÆS OGSÅNokia hjælper Iran med telefonovervågning

Virksomheden siger, at det kun har leveret legalt udstyr. Det er måske rigtigt, men så må EU forbyde unionens virksomheder enhver form for salg af den slags til Iran.

Nålen i høstakken

Al snak om sanktioner bør løsrives fra atomslagsmålet. Ligegyldigt hvordan det går med det, må sanktioner rettes imod regimets sanktioner imod egen befolkning på nettet. Ikke sanktioner for regimeændring, for det er iranernes egen sag, men for menneskerettigheder.

Regimet ved, at dets brutalitet imod oppositionen giver bagslag i befolkningen. Derfor søges al kommunikation om forbrydelserne bremset.

Det er et sørgeligt eksempel på terrorbekæmpelse, der undergraver demokrati.

Heldigvis har iranske computernørder udviklet måder at omgå mange af regimets blokader med hjælp fra nørder udefra. Blandt dem et par gutter i San Francisco, der har skabt et raffineret system til at omgå regimets blokader: Haystack, Høstakken, som vi omtalte i lørdagsavisen.

Navnet henviser til nålen i høstakken, som regimet ikke kan spore. Haystack er ikke godkendt i USA, da den slags reelt modarbejdes, angiveligt af hensyn til terrorbekæmpelse.

Det er et sørgeligt eksempel på terrorbekæmpelse, der undergraver demokrati. Den slags må i stedet gives al mulig regeringsstøtte, da det i sandhed er bekæmpelse af statsterror at sikre ytringsfriheden online.

vs

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning