Da det politiske enfant terrible Søren Pind i sidste uge blev udnævnt til udviklingsminister, var hans første handling at udnævne sig selv til »frihedsminister«.

Små armbevægelser har aldrig været Pinds stil. Han bedyrede dog, at han som nybagt minister ikke ville komme med de store programerklæringer.

LÆS OGSÅSøren Pind udnævner sig selv til »frihedsminister«

Sandt er det da også, at man som ny minister lige skal have 50 års erfaring med bistand og udvikling op under neglene, før man udtaler sig for kategorisk.

Skal man dømme ud fra det notat til en ny dansk udviklingspolitik, som dukkede op i pressen kort før Pinds tiltrædelse, var dette måske en lære, der glippede for Pinds forgænger. Det 18 sider lange udkast er stort set et opgør med dansk bistandspolitik, som vi kender den.

Helt centralt i notatet står opgøret med fattigdomsbekæmpelsen. Ja, helt så direkte er det ikke formuleret, og der tales fortsat om at »bekæmpe fattigdom«.

Men ser man på, hvordan regeringen vil nå sit mål, fortæller notatet en anden historie: Fremover skal bistandsmidlerne ikke primært gå til uddannelse, sundhed og andre sociale udviklingstiltag.

Nej, de skal i stedet gå til at støtte økonomisk vækst i den private sektor – ud fra købmandsdevisen om, at privat økonomisk vækst er en genvej til udryddelse af fattigdom.

Det lyder måske umiddelbart tilforladeligt. Men økonomisk vækst gavner nu engang ikke (særlig mange), hvis de goder og glæder, der kommer af væksten, er ekstremt ulige fordelt. Og sådan er det i udviklingslandene. Her er det i stedet helt basale behov som lægehjælp, skolebøger, vand, afgrøder og sociale reformer, der er behov for at støtte.

Tæt på en problemstilling
Skal man komme fattigdom til livs, handler det naturligvis også om at skabe økonomisk vækst. Men det handler faktisk først og fremmest om at nedbryde de mekanismer, som skaber ulighed – og dermed fattigdom og ufrihed.

Bistandspolitik er nu engang en mere kompleks størrelse, end en håndbog i økonomisk liberalisme kan forudsige.

Der er indtil videre kun grund til at tro, at Søren Pind kan gøre en positiv forskel som ’frihedsminister’. For som han reflekteret sagde, da han var på sit første officielle besøg i Zimbabwe: »Når man kommer tættere på en problemstilling, er sandheden mere kompliceret, end når man er tusinder af kilometer væk«.

LÆS OGSÅSøren Pind lægger hårdt ud med Mugabes diktaturstat

Lad os da håbe, at Søren Pind tager på nogle flere opdagelsesrejser, inden regeringen beslutter sig for en ny udviklingspolitik.