Annonce
Leder 7. apr. 2010 KL. 00.01

Fød og tag hjem

Hvidovre Hospital sender flergangsfødende kvinder hjem 4-6 timer efter fødslen.

På Hvidovre Hospital har man nu prioriteret sådan, at flergangsfødende kvinder bliver sendt hjem 4-6 timer efter fødslen. Døgnet rundt. Hospitalet giver gerne en taxabon, men ellers er det ud af vagten. Adskillige andre hospitaler prioriterer tilsvarende: Pengene er flyttet til andre områder.

Man gør også hospitalerne til uudholdelige arbejdspladser for læger, sygeplejersker og andre faggrupper såsom jordemødre.

Der er ikke længere råd til så meget som en enkelt overnatning for fødende kvinder, der har prøvet det før. Ligesom al hjælp til amning og øvrig pleje af barn og mor er prioriteret bort, medmindre det kan klares i de få timer før afgang.

Sådan er der prioriteret, og ordet ’prioritering’ er jo som skabt til at standse al videre diskussion. For hvem vil virkelig prioritere sunde mødre højere end syge gigtpatienter?

Men hvad nu, hvis det fine ord dækker over andet og mere end de økonomiske realiteter, som ikke står til diskussion? Hvad nu, hvis disse realiteter kun bliver værre og værre, i takt med at vældige administratorer prioriterer løs i alle hjørner af samfundet, så selv de nyfødte får det at føle i en alder af højst 6 timer?

Selvfølgelig kan man smide en kvinde og hendes nyfødte barn ud i en taxa midt om natten, uden at nogen af dem dør af det. Men et sundhedsvæsen, der sætter den slags i system, er et forrået væsen.

Ineffektivt og uøkonomisk
De fødende kvinder og deres babyer får at mærke på deres sunde krop, hvad de syge får at mærke mere og mere: at medicin i dagens Danmark tænkes som noget med mekanik og reparation.

Men hvis man ser på både sygdomme og fødsler som løsrevne fejl, der skal fikses så billigt og hurtigt som muligt; hvis man mener, at patienter er nogle irriterende størrelser, som går i vejen for effektiviteten; og hvis man synes, at sygepleje skal foregå alle andre steder end på hospitaler ... ja, så tænker man ikke bare ineffektivt og uøkonomisk for hospitalerne såvel som for samfundet.

Man gør også hospitalerne til uudholdelige arbejdspladser for læger, sygeplejersker og andre faggrupper såsom jordemødre.

Få ting er så frustrerende som at forhindres i at gøre sit arbejde ordentligt. Og en jordemor eller en sygeplejerske, som dag og nat skal forklare udmattede kvinder, der lige har født, at nu må de klare sig selv, det bliver en jordemor og en sygeplejerske med alvorlige skår i arbejdsglæden. De risikerer at blive syge. Ligesom prioriteringerne.

bb

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning