På et tidspunkt, hvor finansmarkedet løber storm på gældsplagede lande, skal der være styr på statsfinanserne.

Derfor er det godt at se, at regeringen er optaget af at nedbringe underskuddet på de offentlige finanser.

Men den såkaldte genopretningspakke, som regeringen præsenterede i går, virker desværre uigennemtænkt og løser ikke det mest påtrængende problem: forværringen af konkurrenceevnen.

LÆS OGSÅSådan vil regeringen finde 24 milliarder

I går fik vi syn for, hvor grelt det står til, da det schweiziske institut IMD offentliggjorde sin årlige undersøgelse af landenes evne til at konkurrere. På blot et år er Danmark faldet fra en 5.- til en 13.-plads på listen.

LÆS OGSÅDanmarks konkurrenceevne styrtdykker

Det voldsomme fald skyldes især den overordnede økonomiske udvikling. Mens Danmark fortsat klarer sig godt, når det gælder erhvervsvilkår og infrastruktur, er vi helt nede som nummer 30, når det gælder økonomisk udvikling. Lande som Peru, Mexico og Indonesien klarer sig bedre end Danmark.

At få gang i væksten og jobskabelsen er langt vigtigere end at file lidt på det offentlige underskud. Ikke mindst fordi Danmark hører til duksene, når det gælder sunde statsfinanser. Den offentlige gæld ender i 2010 på 42 procent af bruttonationalproduktet – langt under EU-grænsen på 60 procent.

Og når vi netop i 2010, 2011 og 2012 har ekstraordinært store underskud på statsfinanserne, skyldes det – ud over regningen for finanskrisen – at der med skattelettelserne forsvinder store indtægter.

Og i direkte modsætning til, hvad statsministeren påstår, er skattelettelserne ikke fuldt finansierede. Skattelettelserne bliver først langsomt finansieret med stigende afgifter. Forårspakke 2.0 koster 14 milliarder kroner i 2010, 11 milliarder kroner i 2011 og 11 milliarder kroner i 2012.

Trist løsning
Set i lyset af, at statsunderskuddet er skabt af skattelettelser – og en uansvarlig finanssektor – er det trist, at regningen nu skal betales af danskere på overførselsindkomst. Og at der skal tages penge fra kommunerne og udviklingsbistanden.

LÆS OGSÅSå meget koster spareplanen danskerne

Det bliver ikke mindre trist af, at regeringen lader bankerne slippe og også denne gang forsømmer at gøre noget for at forbedre den skrantende konkurrenceevne.

Med regeringens popularitet i frit fald er det forståeligt, at Lars Løkke Rasmussen har behov for at vise handlekraft. Men det er ærgerligt, at statsministerens vigende popularitet skal ramme en masse mennesker, som er uden skyld i krisen.