Sidste år er længe siden, også i storpolitik. Kigger man i kalenderen, er det kun små seks måneder, siden der var klimatopmøde i København.

Det var her, de rige lande – i form af den såkaldte Københavnsaftale – forpligtede sig til at finde i alt 180 milliarder kroner til klimaforbedringer i udviklingslandene.

Nye milliarder vel at mærke, og pengene skulle bruges i en lynhurtig klimaindsats fra 2010 til 2012.

LÆS ARTIKEL FN-chef: Danske fejl ødelagde COP15

I dag ved vi bedre. I dag ved vi, at de rige lande ikke kommer i nærheden af at indsamle og bruge de mange nye klimamilliarder. Den fiasko, som topmødet i København udviklede sig til, vil tilsyneladende ingen ende tage.

Reelt er processen nu sat i stå: EU’s klimakommissær, den evige optimist Connie Hedegaard, tror nu tidligst på en ny klimaaftale om halvandet år i Sydafrika.

Og spørger man FN’s afgående klimachef, Yvo de Boer, har pessimismen for længst fået overtaget:

»Jeg kan ikke se, hvordan processen skulle levere tilstrækkelige reduktionsmål i løbet af de næste 10 år«, som han udtrykte det forleden i Bonn, hvor alverdens klimaforhandlere i disse dage mødes til endnu en klimarunde.

Skruer ned for ambitionerne
Når den rige verden pludselig ikke længere vil hoste op med de bebudede milliarder, skal det nok først og fremmest ses i lyset af, at den ikke længere ’føler sig så rig’.

Krisen har tæret hårdt på de store økonomier – og selv om dette kortsigtede argument ikke holder til et nærmere eftersyn, har klimamidler til de fattige ikke stået øverst på dagsordenen på det seneste.

Straks værre er det, at der nu kan gå en rum tid, før klima atter kommer øverst på politikernes dagsorden:

Netop fordi forventningerne til klimatopmødet i København var skruet så højt op, og netop fordi den rige verdens stats- og regeringschefer satte så meget prestige på spil, og netop fordi det mislykkedes så fælt i København, kan der i realiteten gå lang tid, før politikerne atter vil kaste sig helhjertet ind i kampen.

De første kedelige tegn på dette har vi desværre allerede set i både Tyskland og Frankrig, som begge har signaleret, at de skruer ned for ambitionerne.

LÆS ARTIKELConnies klimadrøm koster 245 milliarder kr.

I USA vil den klimalov, som skal bane vejen for USA’s globale indsats, nu måske først blive vedtaget på den anden side af 2012. Og herhjemme er VK-regeringen for længst trådt ud af rollen som chefindpisker for resten af EU.

Momentum i klimakampen er ligesom væk – som dug for solen. Og det er måske i virkeligheden den største fiasko i kølvandet på topmødet i København sidste år.