Vi har i dag et af verdens dyreste offentlige systemer, men det afspejler sig absolut ikke i serviceniveauet. Hvis man vil finde forklaringen på, hvorfor kvaliteten ikke står mål med prisen, skal man dog ikke lede længe. Bureaukratiet vokser dag for dag.

En undersøgelse fra FOA har vist, at en medarbejder i hjemmeplejen i gennemsnit bruger 39 minutter om dagen på dokumentation og registrering, mens tal fra Dansk Socialrådgiverforening har vist, at socialrådgiverne blot bruger 18 procent af deres tid på at tale med børn og familier. Og for det ikke skal være løgn, så viser tal fra organisationen FTF, at deres 270.000 offentligt ansatte bruger 60 millioner timer årligt på at dokumentere deres arbejde. Det er skræmmende læsning, som hverken skyldes, at djævlen ligger i detaljen eller de offentlige ansattes arbejdsmoral. Det skyldes udelukkende Slotsholmens konstante behov for at kontrollere enhver detalje i det offentlige system.

Tallene er et udtryk for, at papirtyranniet er ved at udvikle sig til en ren farce. Vi er nemlig i fuld gang med at udvikle et system, hvor de offentlige ansattes arbejde først er godkendt i det øjeblik, det er rapporteret og arkiveret. Det er som om, at der er gået sport i, hvem der kan udstede flest blanketter.

I stedet for at ulejlige de offentlige ansatte med meningsløs kontrol bør vi give dem lov til rent faktisk at udføre deres arbejde. Kontrollen skal derfor erstattes med tillid og ansvar. Vi bliver nødt til at gøre op med den forfejlede opfattelse, at de mange offentlige ansatte går på arbejde for at lave fejl – for selvfølgelig gør de ikke det. De går tværtimod på arbejde for at bruge deres faglige viden, gøre en forskel og være til stede for de mennesker, der har behov for dem. Derfor er det også alfa omega, at vi udviser respekt og tillid til de offentlige ansatte, så de rent faktisk får mulighed for også at gøre en forskel. Gør vi til gengæld det, så vil vi også fremme ansvarsbevidstheden hos de offentlige ansatte og dermed styrke medmenneskeligheden hos de mange dygtige medarbejdere.

Vi har skabt et monster af bureaukrati, og de papirbunker, som har ophobet sig, efterlader kun tabere. Staten spilder nemlig ustyrlig summer, de ansatte mister arbejdsglæden og borgerne får mindre tid til den hjælp, de har behov for. Derfor har alle også en fælles interesse i få bugt med dette monster. Det kræver i første omgang, at vi vender os væk fra tanken om detailstyring og i stedet fokuserer på målstyring. Det bør nemlig være sådan, at tilfredsheden med det offentlige skal kunne aflæses i børnenes ansigter, i de syges heldbredstilstand, i de gamles velbefindende og ikke i et støvet ringbind på et kommunalkontor. Det er den vej som Liberal Alliance vil gå.

Opgaven er ikke en nem, men heldigvis har vi en kvinde med på holdet, som har erfaring med at bekæmpe bureaukrati – nemlig Thyra Frank. I sin tid som forstander på plejehjemmet Lotte har Thyra nemlig besejret det meningsløse bureaukrati ud fra den filosofi, at livet skal leves hele livet og at de gamle skal have lov til at rejse, spise, drikke og elske sig ihjel. På plejehjemmet Lotte får de gamle bl.a. mulighed for at komme ud og rejse. Dette har kunnet lades sig gøre, fordi sygefraværet er faldet markant som et resultat af anerkendelse. Dette er således et bevis på, at vi rent faktisk kan opnå bedre resultater, hvis vi erstatter kontrollen med tillid og ansvar. Samtidig er det jo interessant at hæfte sig ved, at Lotte hverken har flere eller færre midler end alle andre plejehjem. Til gengæld har de haft ret til selvforvaltning og egen bestyrelse. Et vigtigt element i kampen mod bureaukratiet er derfor også, at staten overdrager nogle af servviceopgaverne til private institutioner. Vi har nemlig set adskillige eksempler på, at private aktører kan være med til at gøre en forskel på en billigere og mere effektiv måde.

Jeg håber, at Thyra Frank får lov til at fortsætte sin kamp mod bureaukratiet i Folketingssalen, for hos Liberal Alliance er vi stolte af at kunne præsentere en kandidat, der har haft fingrene nede i mulden. Thyras erfaringer vil kunne medvirke til, at vi får løsnet statens greb om de offentlige ansatte og indsluset tillid, medmenneskelighed og ansvar, og det er kernen i Liberal Alliances socialpolitik.

Når Liberal Alliance ønsker imødekomme de offentlige ansatte med tillid, er det som i så mange andre sammenhænge et udtryk for, at vi har mod. Vi tør nemlig godt at stole på vores medmennesker. Når vi er parate til at udstyre de offentlige ansatte med ansvar medfølger der dog også en forpligtelse. Dette illustreres bedst med et filosofisk citat, som bl.a. andet har fulgt Thyra gennem livet: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i hånden. Dette citat vidner om, hvad der er på spil, når ansvaret lægges i hænderne på de offentlige ansatte, og derfor skal det også have konsekvenser, hvis vedkommende ikke lever op til ansvaret. Således skal det være lettere at uddele en fyreseddel til de ansatte, navnlig cheferne der har et særligt ansvar, som ikke er deres opgave voksen. Sådan er det i det private, og sådan bør det også være i det offentlige. Til gengæld skal der også være mulighed for at belønne de dygtige chefer, ligesom at lederne indenfor det offentlige skal kunne belønne de ansatte ud fra deres kvalifikationer. Det vil skabe dynamik i det offentlige, og på den måde bliver det blot endnu mere attraktivt at tage ansvar og yde en ekstra indsats, hvilket vi til hver en tid er tilhængere af hos Liberal Alliance.