Forleden hørte jeg nummeret, så gik der tid med det, indspillet af Tøsedrengene. Mens jeg lyttede til dette nummer, slog det mig, at sangen på mange måder afspejler virkeligheden inde på Christiansborg. Vi bruger til stadighed tiden på mere eller mindre mærkelige sager, endda i en sådan grad at tidsspild nærmest er blevet en etableret del af den politiske debat.

Det er trist, for de problemer, som vi politikere har fået til opgave at løse, er alt andet end ligegyldige. De er faktisk så alvorlige, at vi slet ikke har tid til at vente med at løse dem. Med udsigt til underskud på statens finanser så langt øjet rækker, lavvækst og et fortsat tab af arbejdspladser burde udfordringerne være tydelige for enhver! Desværre er det tilladt at tvivle på dette, for ligegyldige petitesser ligger i et bekymrende omfang bag politikernes gøren og laden.

Tag nu eksempelvis SF’s Pernille Vigsø Bagges kamp for et navneskift af Kirkeministeriet, så vi i stedet kunne kalde det Ministeriet for livsanskuelser! Det kan næppe være den vigtigste mærkesag for landets folkesocialister, men så gik der da tid med det!

Eller da ligestillingsminister Manu Sareen valgte at bruge tiden på lyserøde legoklodser, fordi han fandt det ’ærgerligt, at LEGOs unikke og inspirerende legetøj nu er med til at tegne så traditionelle kønsroller’.  Tja…

Ja, der gik også tid med, at Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), ville ændre rygereglerne på Christiansborg. Vi holder dampen oppe!

Og knap var røgen lettet, før landets folkevalgte igen fandt noget at bruge tiden til, takket være Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, som ville have fødevareministerens vurdering af, hvorvidt det er i orden, at et dyrehospital, der har fået indleveret en bortløben kat, nøjes med at kontakte en person via Facebook før de afliver katten!

Festen stopper desværre ikke her, for ufortrødent bliver vi politikere bare ved ligesom før ved kun at give efter, og dermed går snakken op i slipseknuder og engelske gloser, når den falder på vores udenrigsminister, og på den baggrund kan statsministeren så bruge tiden til at fortælle os alle sammen, at vi bør misunde udenrigsministerens evner til at tale både tysk, spansk og hollandsk.

Vi kan selvfølgelig godt bruge tiden på perfekte slipseknuder, navneskift af diverse ministerier, et røgfrit Christiansborg eller legoklodser i bestemte farver, men det er næppe det, der skaber vækst og nye arbejdspladser. I stedet burde vi måske bruge tiden på at lytte til John F. Kennedy, som engang sagde, at vi må udnytte tiden som et redskab, ikke som en sofa. Eller måske skulle politikerne lytte engang til Tøsedrengene, for her vil de rent faktisk kunne lære noget!

I sangen hedder det sig nemlig: Vi ku´godt ha´klaret det, bare vi havde brugt kræfter.  Det kan man ikke ligefrem sige, at regeringen gør, og derfor er omkvædet anderledes rammende for regeringens adfærd: Så gik der tid med det – satte ingenting på spil. Indledningsvis synger Tøsedrengene tilmed: Vi troede ikke selv på det - uden håb, ikke en chance.  Om regeringen har det på samme måde må stå hen i det uvisse, men når den rådvildt vælger ikke at sætte noget på spil, så er det jo snublende nært at antage, at både troen og håbet er forsvundet. Når alt kommer til alt, må lektien derfor være, at Danmark godt selv kan klare skærene, hvis vi ellers tager os sammen og bruger kræfter. Gør vi ikke det, ender politikerne derimod som de reelle tøsedrenge.

Vender vi blikket tilbage til Kennedy, så kan tiden først blive udnyttet som et redskab i det øjeblik, hvor vi rent faktisk bruger den til at udvikle bæredygtige reformer, der igen kan få sat gang i væksten, skabe balance i de offentlige budgetter og på ny bringe arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft til landet. I den forbindelse har Liberal Alliance brugt tiden på at anvise en vej ud at krisen. En vej som er brolagt med lavere skatter, en reducering af de offentlige udgifter og en effektivisering af det danske samfund. Det er i den retning, vi bør bevæge os, hvis vi fortsat vil have råd til velfærd.